Lumbalpunktur Til patienter og pårørende Vælg farve Undersøgelsen foregår på afdeling for Hjerne- og nervesygdomme i Aabenraa Lægen fører en tynd kanyle ind i lænderyggen og udtømmer ca. 10 ml væske. Væsken bliver derefter sendt til undersøgelse. Når undersøgelsen er udført bliver du sendt til blodprøvetagning. Hvis du tager blodfortyndende medicin, bedes du holde pause med denne medicin 5 dage før undersøgelsen. Er du i tvivl kan du kontakte sygeplejerskerne i ambulatoriet på 79972744. Selve undersøgelsen: Undersøgelsen foregår ved at du enten sidder eller ligger med krum ryg. Det er vigtigt at du slapper af så godt som muligt, da det får undersøgelsen til at forløbe bedre. Da man stikker i huden vil der opstå en lettere smerte. Undersøgelsens varighed: Undersøgelsen varer ca. 1/2 time. Efter undersøgelsen: Umiddelbart efter undersøgelsen må du stå op. Hvis du har behov for at hvile er der mulighed for dette. Enkelte patienter kan få hovedpine de første døgn efter undersøgelsen. Sker dette for dig, vil vi anbefale følgende: • Lig med hovedet fladt, indtil hovedpinen aftager. • Drik rigeligt, gerne 2,5-3 liter væske om dagen. • Tag almindelige smertestillende tabletter, som kan købes i håndkøb på apoteket, fx. Tabletter med paracetamol. Har du i øvrigt spørgsmål, er du velkommen til at ringe til sygeplejerskerne i ambulatoriet på telefon nr.: 79972744. x 1/1 Materiale nr: 170278 14.03.2024
Download PDF fil