Kære forældre Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi ud fra Region Syddanmarks ammepolitik. Formålet med ammepolitikken er at tilbyde gravide, fødende og nybagte familier i regionen en fagligt ensartet og individuel tilpasset vejledning om amning af høj kvalitet. Dette sikres ved at: • Alt sundhedspersonale i Region Syddanmark, som samarbejder omkring gravide og spædbørnsfamilier, arbejder ud fra en fælles ammepolitik. • Der arbejdes ud fra den seneste udgave af Sundhedsstyrelsens bog: Amning en håndbog for sundhedspersonale og WHO's 10 skridt mod vellykket amning. • De 10 skridt mod vellykket amning omsættes til god klinisk praksis, så omsorgen fra sundhedspersonalet både på sygehuset og i kommunen tager udgangspunkt i den enkelte families aktuelle situation, og samtidig er i overensstemmelse med den nyeste dokumenterede viden på området. Målet med ammepolitikken er at: Alle nyfødte får god og tilstrækkelig ernæring fra livets start. • Alle kvinder får den støtte og information omkring barnets ernæring, som de har brug for. • Kvinder støttes i at amme uden tilskud, indtil barnet er omkring 6 måneder gammelt og delvist indtil 12 måneders alderen eller længere (Sundhedsstyrelsens anbefaling). • Ammevejledningen tager udgangspunkt i familiens behov og det enkelte barns tilstand og aktuel udvikling, samt styrker forældrenes selvtillid. • Ingen skal holde op med at amme, fordi der er givet mangelfuld vejledning om amning. • Kvinden skal føle sig respekteret og have støtte til at stoppe amning, hvis hun beslutter sig for ikke at amme. Beslutningen om ammeophør skal træffes på et informeret grundlag. Region Syddanmarks ammepolitik kan findes på region Syddanmarks hjemmeside. 2
Download PDF fil