Væske- og vandladningsskema Til patienter og pårørende Vælg farve Væske- og vandladningsskema - hvorfor og hvordan? Navn: Dato: Vejledning i at udfylde skema Formålet med at udfylde skemaet er at få overblik over, hvor meget du drikker pr. dag, hvor meget og hvor mange gange du tisser, samt hvor tit du lækker urin. Sidstnævnte omfatter at have ufrivillig vandladning/urinafgang, at have tisset eller dryppet i bukserne. Skemaet vil give dig og din læge et godt grundlag for at se nærmere på, om der er vaner, du med fordel kan ændre - eller hvilken hjælp eller behandling du måske vil have gavn af. Hvor lang tid og hvilke dage Du skal udfylde skemaet i tre døgn - dvs. både om dagen og om natten. Det er vigtigt, at du vælger tre typiske dage, og at du udfylder skemaet så nøjagtigt, som det nu er muligt. Hvordan skal du udfylde skemaet Skriv klokkeslæt på det tidspunkt du enten drikker et eller andet, går på toilettet eller har en ufrivillig vandladning/lækage. Skriv hvor meget du har drukket i milliliter. Det kan være en hjælp at vide at: 1 øl = 330 ml 1 sodavand = 250 ml 1 glas = ca. 200 ml1 kop = ca. 100-150 ml Skriv - cirkamål - hvor meget du tisser, hver gang du går på toilettet. Brug f.eks. et billigt målebæger - kan købes i supermarkeder eller på apoteket. Sæt kryds, når du har lækket urin. Der er tre afkrydsningsmuligheder. Sæt kryds i den kasse, der passer bedst til din situation: • pludselig og voldsom vandladningstrang (forholdsvisstor mængde urin) • host, løft, nys,. løb, dans eller anden fysisk aktivitet(forholdsvis lille mængde urin) • andet Hvis du anvender bind eller bleer, skal du sætte kryds på de tidspunkter, hvor du skifter bind eller bleer. Hvor mange ml går der på 1 dl og 1 l? 100 ml = 1 dl 10 dl = 1 liter 1000 ml = 1 liter Kontakt Har du spørgsmål til udfyldelse af skemaet, bedes du kontakte personalet i Afsnit for Kvindesygdomme, Ambulatoriet tlf. 7997 2100 Med venlig hilsen Personalet Afsnit for Kvindesygdomme Kvindesygdomme og Fødsler x 1/4 Materiale nr: 105475 24.06.2020
Download PDF fil