Kikkertundersøgelse af blæren Til patienter og pårørende Vælg farve Cystoskopi - kikkertundersøgelse af blæren Om undersøgelsen Du er blevet tilbudt en kikkertundersøgelse af blæren - også kaldet cystoskopi. Undersøgelsen foregår i afsnit for Kvindesygdomme, Ambulatoriet. Hvis du har symptomer fra urinvejene og specielt fra blæren, kan et led i udredningen være en cystoskopi. Det er en undersøgelse, hvor lægen kikker ind i blæren. Ved undersøgelsen bliver der gennem urinrøret indført et tyndt rør med en kikkertlinse og lys, så der opnås en god oversigt over alle detaljerne i blærens slimhinde. Er der gener forbundet med undersøgelsen? Der kan føles lidt ubehag ved undersøgelsen. Ubehaget søges mindsket ved brug af lokal- bedøvende creme. Undersøgelsen er kortvarig. Der er ingen større eftervirkninger efter kikkertundersøgelse af blæren. I det første døgn efter undersøgelsen vil du muligvis mærke svie ved vandladning, og der kan være en lille smule blod i urinen. Du kan afhjælpe disse gener, hvis du drikker rigeligt (ca. en liter væske) umiddelbart efter undersøgelsen. Svar på undersøgelsen Du får svar på undersøgelsen med det samme. Derefter bliver der lagt en plan for det videre forløb. Med venlig hilsen Personalet Afsnit for Kvindesygdomme Tlf. 7997 2100 Kvindesygdomme og Fødsler Afsnit for Kvindesygdomme x 1/1 Materiale nr: 103015 09.12.2021
Download PDF fil