Før indgrebet Du må spise og drikke, inden du møder i klinikken. Du skal tage vanlig morgen medicin inden du møder, og ligeledes tage 1000 mg Paracetamol og 400 mg Ibuprofen 1 time før mødetid fore-byggende mod smerter. Der er mulighed for, at du har en ledsager med under hele forløbet. Der aftales kontrol i Afsnit for Kvindesygdomme, Ambulatoriet, 4 måneder efter indgrebet. For at mindske risikoen for infektion bør du i 2 uger efter indgrebet undgå • At have samleje • At tage karbad, gå i svømmehal eller i havbad • At bruge tampon Efter indgrebet Efter indgrebet kan du som regel tage hjem med det samme. Normalt er der ikke behov for sygemelding. Ved behov aftaler du det med egen læge. Du kan have kraftige, menstruationslignende smerter i op til et døgn efter behandlingen. Dette er helt normalt og kan behandles med almindelig håndkøbsmedicin. Du får 2 tbl. ________________ekstra smertestillende med hjem herfra. Du kan forvente rødt, brunt eller gulligt udflod i op til 6 uger efter behandlingen. Dette er også normalt. Vi anbefaler, at du bruger almindelige hygiejnebind.Vi anbefaler, at du afstår fra hård træning og tunge løft i nogle dage efter indgrebet. Kontakt din egen læge eller vagtlæge, hvis du ud over det første døgn oplever • Frisk blødning • Ildelugtende udflod • Svære smerter • Feber Dette kan være tegn på infektion. Graviditet Selv om graviditet er meget usandsynlig efter behandlingen, kan graviditet være farlig for såvel kvinden som fostret, og behandlingen skal ikke opfattes som sterilisation. Det er derfor vigtigt med sikker prævention efter behandlingen. Med venlig hilsen Personalet Afsnit for Kvindesygdomme Tlf. 7997 2100 3
Download PDF fil