Medicinsk behandling af tilgrundegået graviditet Vigtigt! I enkelte tilfælde tager det længere tid for blød- ningen at starte, så det kan være nødvendigt at gentage den medicinske behandling eller fort- sætte med anden behandling 2 dage efter oplægning af tabletterne. Hvis du er utryg eller i tvivl om noget, kan du kontakte: Afsnit for Kvindesygdomme Tlf. 7997 2187. Efter aborten Behov for sygemelding er individuel, men hyppigst én til to dage. Det er ganske normalt, at du bløder lidt mere end almindelig menstruationsstyrke den første uge efter aborten. Du skal regne med at bløde i ca. 14 dage. Så længe du bløder, bør du undgå: • at have samleje • at tage karbad, gå i svømmehal eller havbad • at bruge tampon (brug hygiejnebind i stedet for). Psykisk Efter aborten kan du have behov for at tage det med ro i nogle dage på grund af træthed og spekulationer om aborten. Vær opmærksom på, at du psykisk kan være lidt ude af balance i en periode og kan derfor have behov for at tale om forløbet. Komplikationer Kontakt din egen læge eller vagtlægen • hvis du får underlivssmerter • hvis du får feber • hvis du får ildelugtende udflåd. Efterkontrol Du vil få udleveret en tid til scanning ca. 1 uge efter opstart med medicinen. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at lave en udskrabning, hvis scanningen viser, at der stadig er vævsrester tilbage i livmoderen. Ny graviditet Din første menstruation kan du forvente 4-6 uger efter aborten. Du skal være opmærksom på, at du kan blive gravid før den første menstruation. Såfremt du ikke ønsker en ny graviditet, bør du kontakte din egen læge om prævention. Ønsker du en ny graviditet, kan du forsøge igen, når du føler dig klar til det. Med venlig hilsen Personalet Afsnit for Kvindesygdomme Tlf. 7997 2100 2/2
Download PDF fil