Graviditeten Konsultation og fødselsforberedelse I graviditeten går du/I til konsultation og fødselsforberedelse hos jeres egne jordemødre fra Kendt jordemoder-ordning. Konsultationerne finder sted i jordemoder-konsultationen i Aabenraa. Ved det første besøg har du/I en individuel samtale, hvor vi introducerer jer til de tilbud, vi har i ordningen. Herudover vil du/I få: • Information om livsstil • Skriftligt informationsmateriale udleveret efter behov • En individuel gennemgang af jeres situation. Efter det første besøg tilbyder vi yderligere 4-5 besøg. Disse besøg foregår i grupper, hvor den normale konsultation integreres med forældre- og fødsels- forberedelse. Der afsættes ca. 2 timer hver gang. Vi anbefaler, at du og din partner deltager, for at I og vi lærer hinanden bedre at kende. Der er løbende mulighed for en rundvisning på fødegangen. Se hjemmesiden sygehussonderjylland. dk/gravid (tilmelding er nødvendig). Ved behov for at kontakte en jordemoder i graviditeten til afklaring af spørgsmål eller ved eventuelt behov for undersøgelse, kan I kontakte os via vagttelefonen. Vagthavende jordemoder i Kendt jordemoder-ordning Aabenraa træffes hele døgnet på tlf. 7997 2280. 3
Download PDF fil