Om diarré og opkastning Børn får let maveinfektion med diarré, opkastning, evt. feber og mavesmerter. Som oftest skyldes maveinfektionen en virus. For at undgå smitte er det vigtigt at vaske hænderne grundigt efter kontakt med opkastning eller afføring. De fleste tilfælde af opkastning og diarré bliver bedre i løbet af et par dage og forsvinder hyppigst efter 5-6 dage. Symptomer • Hyppige opkastninger • Hyppige tynde afføringer • Evt. feber • Evt. mavesmerter • Træthed, slaphed • Barnet tisser minde end vanligt (barnet mister mere væske fra kroppen, end det indtager) Hvornår skal du søge læge? • Ved tiltagende mavesmerter • Ved blodig afføring • Hvis barnet ikke tisser eller tisser meget sparsomt • Hvis barnet er slapt og sløvt, dvs. ligger stille hen uden interesse for omgivelserne • Hvis der er andet ved barnets tilstand, der bekymrer dig. Behandling Antibiotika virker ikke på maveinfektion forårsaget af virus. Midler til at stoppe diarréen kan forværre tilstanden og gives derfor ikke. Behandlingen består i, at barnet får væske nok. Det kan man vurdere ud fra, hvor meget barnet tisser. Tisser barnet 3-4 gange i døgnet og ikke er sløvt, får det væske nok. Det er normalt, at barnet ikke har nogen appetit. Det behøver ikke give anledning til bekymring, hvis barnet blot får væske nok. Væskebehov i forhold til barnets vægt pr. døgn: • Under 2 år - 1/2-1 dl efter hver tynd afføring eller opkastning • Over 2 år - 1-2 dl efter hver tynd afføring eller opkastning • 5-10 kg - ca 0,5-1,5 l • 11-20 kg - ca. 1-1,5 l • over 20 kg - min. 1,5 l 2
Print
Download PDF fil