EILO Til patienter og pårørende Vælg farve EILO = anstrengelsesudløst vejrtrækningsbesvær ved ind- og udånding Ved anstrengelsesudløst astma er der vejrtrækningsproblemer, når luften pustes ud (læs også i pjecen Anstrengelsestest). Ved EILO er der vejrtrækningsproblemer mest ved indånding, dog også ved udånding. Symptomer • Vejrtrækningsbesvær, der kommer hurtigt / pludseligt under kraftig fysisk aktivitet, f.eks. efter løb 1-10 minutter, evt. senere. • Der er større besvær med at trække vejret ind end ud. • Man kan føle fornemmelse af kvælning og snæverhed i halsen. • Der kan være lyd på vejrtrækningen (EIIS). • Man kan få ondt i halsen og øverste del af brystet. Undersøgelse • Løbetest under maksimal belastning - Lægge mærke til respirationen, lyd på vejrtrækningen og indtrækninger ved halsen. • Udvidet løbetest på løbebånd, hvor man forinden har ført et kamera igennem næsen og ned i halsen. (Denne undersøgelse udføres kun i specielle tilfælde og foregår kun på specialafdeling) - Se på kameraoptagelser, hvad der foregår nede i halsen under løb, og samtidig se, hvor forsnævringen er. Behandling Ingen medicinsk behandling. Finde sin egen grænse ved at mærke, hvornår symptomerne kommer, og stoppe. Trække vejret ind mod lidt modstand - f.eks. kan man bruge sin egen hånd, knytte den let og så trække vejret herigennem). Undgå at gå i panik. Evt. købe en powerbreathe på nettet(www. powerbreathe.com) - det er dog for det meste ikke nødvendigt. Sygdommen er ikke farlig Når man presser sig fysisk hårdt, kan man opleve at besvime. Man får dog luften igen! Hyppighed af sygdommen EILO er især udbredt hos eliteidrætsudøvere og er mere hyppig, end man regner med. Mange med anstrengelsesudløst astma har også EILO. Årsag til EILO Hos nogle kan det være, at strukturen over stemmelæberne er for svag, og det kan medføre, at stemmelæberne enten bliver suget ind over nedgangen til luftrøret eller suget sammen, så der kun er en tynd revne, som luften skal passere. EILO mærkes især ved kraftiganstrengelse. Børn og Unge x 1/2 Materiale nr: 125955 15.04.2020

    ...