Om diabetes og sygdom Har du diabetes og bliver syg især med feber og opkastninger, vil du ofte have brug for at ændre din insulindosis. Her er nogle gode råd du kan følge: Undlad aldrig at tage insulin, men måske skal din dosis ændres. Du kan evt. tale med din behandler om, hvilke ændringer der skal foretages. Mål blodsukker hver 2.-3. time. Ved værdier >15 mmol/l skal du tage Novorapid. Vær opmærksom på, at der helst skal gå 2-3 timer mellem hver insulininjektion, da insulinen virker i 2-3 timer. Undersøg blod for ketonstoffer med Freestyle Precision Neo. Ketonstoffer, som skyldes høje blodsukre, fjernes med Novorapid. Hvis du har problemer med at holde blodsukkeret oppe på grund af opkastninger eller nedsat appetit, kan du drikke sød saft i små mundfulde, spise is, sutte på bolsjer eller spise og drikke det, du har lyst til i små portioner. FAKTABOKS Novorapids virkningstid er 2-3 timer Ketonstoffer + højt blodsukker = mangel på insulin Ketonstoffer + lavt blodsukker = mangel på mad 2
Print
Download PDF fil