Side 4
Mine rettigheder som patient Dødsfald Efter et dødsfald kan de nærmeste pårørende få oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde ved henvendelse tilsygehuset. Forudsætningen er at afdøde ikke har tilkendegivet at være imod udlevering af oplysningerne. 9. Patientansvarlig læge Patientansvarlig læge er et tilbud til patienter med et særligt behov for koordinering og overblik. Patientansvarlig læge er til dig, der: • bliver undersøgt eller behandlet flere steder • har mere end én sygdom • ofte er på hospitalet eller er indlagt i længere tid, fordi det er svært at finde ud af, hvad du fejler, eller hvordan du skal behandles • oplever komplikationer med din kroniske sygdom • har kræft Formålet med at have en patientansvarlig læge er, at du som patient skal opleve, at der er en rød tråd igennem dit forløb. Din patientansvarlige læge har det overordnede ansvar for dit forløb. Du vil gennem dit forløb møde andre læger, som vil være ansvarlige for din behandling. Hvis der skal træffes større beslutninger omkring behandlingen vil din patientansvarlige læge blive involveret. 10. Behandlings-/Livstestamente Ved at skrive et behandlingstestamente, mens du er rask, kan du sikre, at lægerne følger dine ønsker om behandling, hvis du ligger for døden og ikke selv kan give besked. Så længe du er ved bevidsthed og selv kan fremsætte dine ønsker, er det disse ønsker, der skal respekteres. Et behandlingstestamente får altså først virkning fra det tidspunkt, hvor læger og pårørende ikke længere kan komme i kontakt med dig. Testamentets indhold I behandlingstestamentet skal du krydse af, om du ønsker behandling, hvis døden er uafvendelig og behandlingen kun kan forlænge livet. Du kan sige nej til livsforlængende behandling i den situation, hvor du ligger hjælpeløs hen uden håb om bedring. Et behandlingstestamente giver ikke mulighed for aktiv dødshjælp. Hvis du allerede har et livstestamente, kan du vælge at beholde det eller ændre det til et behandlingstestamente. Behandlingstestamentet giver dig flere muligheder end livstestamentet og er mere bindende for sundhedspersonalet. Sådan oprettes det Har du MitID kan du oprette et behandlingstestamente elektronisk på www. sundhed.dk Har du ikke MitID, kan du udfylde en blanket, som er vedhæftet pjecen om behandlingstestamente. Pjecen kan hentes via www.sundhed.dk. Den udfyldte blanket sendes til: Sundhedsdatastyrelsen Behandlingstestamenteregisteret Ørestads Boulevard 5 2300 København S Du kan altid tilbagekalde et behandlingstestamente. Testamentet kan tilbagekaldes på flere måder: • ved at skrive et brev til Behandlingstestamenteregisteret • ved at tilkendegive dette mundtligt over for en sundhedsperson • ved elektronisk tilbagekaldelse over for Behandlingstestamenteregisteret på www. sundhed.dk (kræver MitID). 4/7
Side 5
Mine rettigheder som patient 11. Organdonation I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens nærmeste har givet tilladelse. Alle over 18 år kan selv bestemme, om de vil tillade transplantation af deres organer i tilfælde af hjernedød. Har du ikke taget stilling eller undladt at meddele det skriftligt eller mundtligt, skal dine pårørende i givet fald sige ja eller nej. Du kan give din holdning til kende på tre måder: • fortæl din holdning til donation af dine organer til dine pårørende • udfyld et donorkort • tilmelde dig Donorregistret Tilmelding til Donorregistret kan ske elektronisk via www.sundhed.dk eller www.borger.dk På begge hjemmesider kan du også læse mere om organdonation. 12. Klager Styrelsen for Patientklager Styrelsen for Patientklager er en selvstændig og uvildig myndighed, hvis hovedopgave er at behandle klager over sundhedsfaglig behandling i det danske sundhedsvæsen. Du kan klage over dit behandlingsforløb, eller hvis du mener, at du ikke har fået opfyldt de rettigheder, du i følge lovgivningen har krav på. De nærmeste pårørende til en afdød kan indgive en klage på afdødes vegne. Klager vedrørende enkelte sundhedspersoners faglige arbejde afgøres af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der er en del af Styrelsen for Patientklager. Du kan få mere information om dine muligheder for at klage på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside, www.stpk.dk Klagefrister og proces Der er to klagefrister man som patient skal være opmærksom på: 1. du skal indsende din klage, inden der er gået to år, efter at du er blevet eller burde være blevet bekendt med det forhold, du klager over. 2. klagen skal indsendes til Styrelsen for Patientklager senest fem år efter den dag, hvor forholdet, du klager over, fandt sted, til den dag, du indsender din klage til Styrelsen for Patientklager. Ved klage over en afgørelse om patientrettigheder (f.eks. ventetider) er der en klagefrist på 4 uger fra meddelelsen er givet. Når du har indsendt en klage, vil du inden for 4 uger blive tilbudt en dialog med sygehuset. Dialogen er et tilbud om at få afklaret de spørgsmål, som din klage omhandler. Dialogen kan foregå pr. telefon, pr. brev/e-mail eller ved et møde. Du er velkommen til at tage en pårørende eller anden person med til dialogen. Efter dialogen afgør du, om du fortsat ønsker at fastholde din klage. Få hjælp til at klage Du kan få hjælp til at klage ved at kontakte sygehuset, regionens patientkontor eller ved direkte henvendelse til Styrelsen for Patientklager. Hvis du vil klage, skal du bruge et særligt klageskema. Skemaet kan fås ved henvendelse til sygehuset eller regionens patientkontor. Se adresser og telefonnumre bagerst i denne pjece. Skemaet kan også hentes på www.stpk.dk. Har du MitID kan du desuden udfylde skemaet elektronisk på www.borger.dk Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan ikke tilkende erstatning. Det kan Patienterstatningen - se under punktet Erstatning. 5/7
