Side 2
Mine rettigheder som patient 3. Maksimale ventetider Der gælder særlige regler for, hvor længe du må vente på undersøgelser og behandling, hvis der er mistanke om kræft eller mistanke om bestemte hjertesygdomme. Er du henvist til et sygehus, der ikke kan overholde de maksimale ventetider, er sygehuset af egen drift forpligtet til at henvise dig til et andet sygehus i eller uden for Danmark. Læs mere om de maksimale ventetider på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www. sundhedsstyrelsen.dk 4. Rådgivning fra Patientkontoret, Region Syddanmark Patientvejlederne findes på Patientkontoret i Regionshuset i Vejle. Patientvejledernes opgave er at støtte patienten og give borgerne information om sundhedsvæsenet, herunder: • patienters rettigheder • udredning af misforståelser • vejledning om klage- og erstatningsmuligheder • det frie/udvidede frie sygehusvalg • ventetider • mm. 5.Transport til og fra sygehuset Som hovedregel skal du selv sørge for at komme til og fra sygehuset, og selv betale for transporten. Der gælder dog en række undtagelser, som betyder, at der i visse tilfælde kan ydes tilskud til transportudgifter eller tilbydes transport. For pensionister gælder særlige regler. I pjecen "Transport til og fra sygehuset" uddybes reglerne om transport til og fra sygehuset samt reglerne for godtgørelse for befordring. Du kan læse mere på Region Syddanmarks hjemmeside, www.regionsyddanmark.dk, under Patienter og pårørende/Patientrettigheder Befordring i forbindelse med frit sygehusvalg Når du har valgt at blive behandlet på et andet sygehus end det nærmeste, uden at det efter lægens vurdering er nødvendigt af hensyn til sygdommens behandling, skal du selv sørge for befordringen og selv, helt eller delvist, betale befordringen. 6. Samtykke Som patient bestemmer du selv, om en undersøgelse eller behandling skal igangsættes - også selv om der kun er én mulighed for behandling. Hvis behandlingen ændres, eller der er tilkommet nye oplysninger, har du krav på nye informationer. Du skal i så fald give dit samtykke til, at behandlingen fortsættes eller ændres. Du kan på ethvert tidspunkt trække dit samtykke tilbage. Er der et øjeblikkeligt livstruende behov for behandling, kan lægen eller en anden sundhedsperson dog undersøge og behandle dig uden dit samtykke, f.eks. hvis du er bevidstløs og derfor ikke kan give dit samtykke. Samtykke til behandling af børn I samråd med personalet har I som forældre mulighed for at beslutte jer for den behandling, der er bedst for jeres barn. Næsten al behandling og undersøgelse er et tilbud. Beslutningen skal bygge på information og dialog. Derfor opfordres I til at stille spørgsmål vedrørende behandlingens konsekvens og til de ting, der evt. er uklare for jer. Samtykke fra unge Er du mellem 15 og 18 år, har du ret til selv at bestemme og skal selv give dit samtykke. Dine forældre skal dog også inddrages i din beslutning. Er du ikke selv i stand til at forstå konsekvenserne af din beslutning, skal den, der har forældremyndigheden, tage stilling på dine vegne. Det er op til sundhedspersonen at vurdere, om du selv er i stand til af forstå situationen. Pårørendes samtykke Hvis en person varigt mangler evnen til at give sit samtykke, f.eks. ved visse former for svær demens, skal en anden have informationerne om patientens helbred og tage stilling på patientens vegne. Patienten skal dog selv, i så høj grad som muligt, være med til at bestemme forløbet af undersøgelse og behandling. 2/7
Side 3
Mine rettigheder som patient Normalt er det de(n) nærmeste pårørende, der træder til, dvs. en samboende ægtefælle, samlever, børn eller andre slægtninge. Det behøver dog ikke at være et familiemedlem, da også andre, som patienten er fortrolig med, kan træde til. Den ansvarlige sundhedsperson vurderer i hvert enkelt tilfælde dette. 7. Tavshedspligt Alle offentligt ansatte har tavshedspligt om personlige og helbredsmæssige oplysninger, som de får kendskab til via deres arbejde. De oplysninger, du giver herom, må normalt ikke gives videre. Denne regel gælder alle sundhedspersoner, også selvstændige og privat ansatte, f.eks. praktiserende læger og fysioterapeuter. Er du i et behandlingsforløb og skal behandles af flere personer, eller forskellige steder, gælder dog, at de nødvendige oplysninger om dine helbredsforhold må gives videre til dem, som skal fortsætte behandlingen af dig. Det gælder også ved fortsat behandling hos egen læge. Du har ret til at modsætte dig, at oplysninger gives videre. Tavshedspligten betyder, at man som nær pårørende kun er berettiget til at få oplysninger om f.eks. ens ægtefælles helbred, hvis ægtefællen har givet samtykke. Undtagelser Oplysninger kan gives videre til f.eks. andre myndigheder, forsikringsselskaber m.fl. i følgende tilfælde: • hvis du har givet skriftligt samtykke til, at bestemte oplysninger må gives videre • hvis lovgivningen dikterer det • hvis det er nødvendigt af væsentlige hensyn til dig selv eller andre Elektroniske helbredsoplysninger Læger, jordemødre, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og radiografer, der er involveret i din behandling, kan indhente oplysninger om dine helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger fra elektroniske patientsystemer, når det er nødvendigt af hensyn til din behandling. Andre sundhedspersoner har tilsvarende mulighed - dog begrænset til elektroniske oplysninger fra den afdeling, du er tilknyttet. Du har ret til at frabede dig, at der, ved behandling, indhentes elektroniske oplysninger om dig. 8. Aktindsigt Alle væsentlige oplysninger om henvendelsesårsag, diagnose, sygdomsforløb, medicinordinationer og undersøgelsesresultater/operationsforløb skal skrives i din journal. Information om, og samtykke til, behandling skal også fremgå af journalen. Du kan bede den, som behandler dig, om at se journalen eller få en kopi af den. Du kan få en sundhedsperson til at hjælpe dig med at forstå indholdet af journalen, hvis du ønsker det. Retten til at se journalen er betinget af, at du er over 15 år. Andre må ikke se din journal, hvis du ikke har givet tilladelse til det. Forældre må dog som hovedregel se journalen på børn under 18 år, men f.eks. må ægtefæller ikke uden videre se hinandens journaler. Har du ønsket at se din journal (aktindsigt), skal du have svar i løbet af 7 arbejdsdage. Din sundhedsjournal Oplysninger om dine behandlingsforløb på hospitaler og i psykiatrien overføres til din sundhedsjournal. I din sundhedsjournal har du mulighed for at se de sundhedsdata, det offentlige sundhedsvæsen har registreret om dig. Du kan bl.a. se, hvornår du har været på skadestuen, kontaktoplysninger på egen læge, hvilken medicin du har købt, laboratoriesvar, en oversigt over hvornår du har besøgt din læge, speciallæge, tandlæge m.fl., samt informationer vedr. de undersøgelser og behandlinger du har modtaget. Sundhedsjournalen findes på sundhed.dk. 3/7
