Mine rettigheder som patient Normalt er det den nærmeste pårørende, der træder til, dvs. en samboende ægtefælle, samlever, børn eller andre slægtninge. Det behøver dog ikke at være et familiemedlem, da også andre, som patienten er fortrolig med, kan komme på tale. Den ansvarlige sundhedsperson vurderer i hvert enkelt tilfælde dette. 3. Tavshedspligt Alle offentligt ansatte har tavshedspligt om personlige og helbredsmæssige oplysninger, som de får kendskab til via deres arbejde. De oplysninger, du giver herom, må normalt ikke gives videre. Denne regel gælder alle sundhedspersoner, også selvstændige og privat ansatte, f.eks. praktiserende læger og fysioterapeuter. Er du i et behandlingsforløb og skal behandles af flere personer, eller forskellige steder, gælder dog, at de nødvendige oplysninger om dine helbredsforhold må gives videre til dem, som skal fortsætte behandlingen af dig. Det gælder også ved fortsat behandling hos egen læge. Du har ret til at modsætte dig, at oplysninger gives videre. Tavshedspligten betyder, at du som nær pårørende kun er berettiget til at få oplysninger om f.eks. din ægtefælles helbred, hvis ægtefællen har givet samtykke. Undtagelser Oplysninger kan gives videre til f.eks. andre myndigheder, forsikringsselskaber m.fl. i følgende tilfælde: • hvis du har givet skriftligt samtykke til, at bestemte oplysninger må gives videre • hvis lovgivningen dikterer det • hvis det er nødvendigt af væsentlige hensyn til dig selv eller andre Elektroniske helbredsoplysninger Læger, jordemødre, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og radiografer, der er involveret i din behandling, kan indhente oplysninger om dine helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger fra elektroniske systemer, når det er nødvendigt af hensyn til din behandling. Andre sundhedspersoner har tilsvarende mulighed - dog begrænset til elektroniske oplysninger fra den afdeling, du er tilknyttet. Du har ret til at frabede dig, at der indhentes elektroniske oplysninger om dig ved behandlingen. 4. Aktindsigt Alle væsentlige oplysninger om henvendelsesårsag, diagnose, sygdomsforløb, medicinordinationer og undersøgelsesresultater/operationsforløb skal skrives i din journal. Information om og samtykke til behandling skal også fremgå af journalen. Du kan bede den, som behandler dig, om at se journalen eller få en kopi af den. Du kan få en sundhedsperson til at hjælpe dig med at forstå indholdet af journalen, hvis du ønsker det. Retten til at se journalen er betinget af, at du er over 15 år. Andre må ikke se din journal, hvis du ikke har givet tilladelse til det. Forældre må dog som hovedregel se journalen på børn under 18 år, men f.eks. må ægtefæller ikke uden videre se hinandens journaler. Har du ønsket at se din journal (aktindsigt), skal du have svar i løbet af 7 arbejdsdage. E-journal Journaloplysninger fra dine behandlingsforløb på hospitaler og i psykiatrien overføres til din e- journal. I din e-journal har du mulighed for at se de sundhedsdata, det offentlige sundhedsvæsen har registreret om dig. Du kan bl.a. se, hvornår du har været på skadestuen, kontaktoplysninger på egen læge, hvilken medicin du har købt, laboratoriesvar, en oversigt over, hvornår du har besøgt din læge, speciallæge, tandlæge m.fl., samt informationer vedr. de undersøgelser og behandlinger du har modtaget. E-journalen findes på sundhed.dk. Du skal logge på med NemID for at få adgang. 2/7
Download PDF fil