Udskrivelsen I løbet af den første uge efter amputationen vil fysioterapeuten aftale med dig, hvilke hjælpemidler, der vil gavne dig, når du skal hjem igen. Du kan forvente, at blive udskrevet ca. 7 til 10 dage efter amputationen. Fysioterapeuten vil vurdere, hvorledes der skal trænes for at forbedre din nuværende funktionsevne. Ud fra denne vurdering vil fysioterapeuten evt. udarbejde en genoptræningsplan, der giver adgang tilkommunal fysioterapi. Efter udskrivelse For at opnå et godt resultat er det fortsat vigtigt, at du træner flittigt især de første 3 måneder efter operationen. De afkrydsede øvelser foretages 3 gange dagligt og hver øvelse gentages 10 gange, med mindre andet er anført. Når du har nemt ved at lave øvelsesprogrammet, kan du øge antallet af gentagelser for hver øvelse. Det er et tegn på, at du er blevet bedre og din krop har behov for at blive udfordret endnu mere. Er du i tvivl vil fysioterapeuten stå til rådighed. Øvelserne forbedrer blodomløbet, øger muskelstyrken og bibeholder bevægeligheden af leddene. Proteseegnethed og eventuel forsyning Vurderingen af, om du er egnet til protese afgøres af kommunen. Eventuelt forsyning og træning med protese foregår i kommunalt regi i samråd med en bandagist. 3
Download PDF fil