Information Du er blevet opereret for Dupuytrens kontraktur. Sygdommen er en fortykkelse i håndfladens bindevævsplade, som ligger mellem huden og bøjesenerne. Du er er blevet henvist til håndterapien for at få så god bevægelighed som muligt i din hånd og fingre. Behandling: Der skal eventuelt fremstilles en skinne til din hånd, som skal anvendes om natten i op til et halvt år. Du vil eventuelt blive tilbudt træning i håndterapien eller i kommunen. Udover træningen i håndterapien er det vigtigt, at du laver øvelser hjemme. Det vil oftest være de øvelser, der er vist i denne pjece, men øvelser kan blive ændret eller tilføjet efter vurdering af din ergoterapeut. Hjemmeprogram: For at modvirke hævelse, bør du strække armene op over hovedet med strakt albue 10-20 gange hver time. Du må gerne sæbebade din hånd i ca. 10 min. i håndvarmt vand ( 37°-38°), og eventuelt lægge ny bandage på. Efter sæbebadet bør du lave øvelserne 2-3 gange i løbet af dagen og formålet med øvelserne er at dine led skal føles mere smidige bagefter. Derfor er der heller ikke angivet hvor mange gange du skal igennem hver øvelse, da det er individuelt. 3
Download PDF fil