Træningsvejledning Formålet med øvelserne er at give senen mulighed for at glide i forhold til det omgivende væv, så de(n) ikke gror fast og dermed mister funktionen. En nyopereret sene er svag. Derfor går der nogle uger inden senen tåler selv let belastning. Genoptræningen varer ca. 12 uger. For at beskytte/aflaste senen skal du bære skinnen døgnet rundt i 4 uger. Du skal kun lave de øvelser, der står i programmet. Forsøg ikke at bruge hånden til at gribe eller løfte, køre bil og lignende. Alle den slags bevægelser kan skade senen. Tag ikke skinnen af for at vaske hånden - en sådan bevægelse kan skade den opererede sene. Tidlige forsigtige bevægelser hjælper dig til at få håndfunktionen tilbage. Brug ikke kraft i nogle af øvelserne. Passiv bevægelse betyder at fingeren bøjes ved hjælp af den anden hånd. Aktiv bevægelse betyder at fingeren bøjes og strækkes med egen muskelkraft. Hver time skal du strække armen "op mod loftet" 20-40 gange og bagefter helt ind mod brystet. Hold så vidt muligt hånden over hjertehøjde, og undgå at albuen kommer til at fungere som en "vandlås", dette for at modvirke hævelse. Kontakt Håndterapien på tlf. 7997 1901, hvis du får problemer med øvelser eller skinne. 2

Billede 1: Bøj fingrene passivt, dvs. før fingerspidserne blødt mod håndfladen på den opererede hånd ved hjælp af den raske hånd. Sønderborg Billede 2: Bøj fingrene forsigtigt aktivt, dvs. med egen kraft. Sønderborg Billede 3: Stræk fingrene aktivt til skinnekanten. 3

    ...