Information Hævelse af hånd og arm Hævelse skyldes samling af blod og væske i vævet. Hævelse giver nedsat blodcirkulation - dermed forlænges helingsprocessen. Hævelsen øger spændingen i vævet og medfører smerte. Hævelse giver nedsat bevægelighed og hvis den ikke behandles, vil den med tiden medføre stivhed i hånden og indskrænket funktion. Hvad kan jeg gøre? Du kan selv gøre meget for at modvirke hævelsen og følgerne af den. Dette gøres ved aktive øvelser og ved at holde hånden opad over hjertehøjde - jo højere, jo bedre. Lav øvelserne i ca. 1/2-1 minut af gangen. Det er vigtigt at udføre øvelser hver halve time dagen igennem. I denne pjece er der vist øvelser mod hævelse. Du får også forslag til lejring af armen. Brug af hånden Det er vigtigt, at du bruger hånden til dagligdags gøremål. Det medvirker også til at pumpe væsken væk. De daglige gøremål er f.eks. spisning, vask og påklædning, husligt arbejde mv. Vær dog opmærksom på, at hævelsen kan forværres, hvis du overanstrenger din hånd. Det er derfor vigtigt at holde pauser indimellem. 3
Download PDF fil