Side 2
2
Side 3
Velkommen til dig Vi vil nu fortælle dig og dine forældre, hvad der skal ske den dag du kommer til operation. På sygehuset må du gerne have mor og far med. Du må også tage et sovedyr eller andet yndlingslegetøj med. Mobiltelefon, Nintendo, IPad og lignende må du gerne bruge i afdelingen. Forberedelse Din mave skal være helt tom. Derfor må du ikke spise eller drikke inden du bliver bedøvet. Dagens forløb Når du kommer, siger sygeplejersken i receptionen goddag til dig. Så bliver du, mor og far hentet af den sygeplejerske, der skal passe dig. Du får evt. noget af sygehusets tøj på, et armbånd med dit navn, og du får din egen seng. Mor eller far får også sygehusets tøj på. Før du skal sove, får du eventuelt noget medicin, som gør dig søvnig. Mor eller far følger dig hen til operationsstuen. Når din operation er færdig bliver du kørt tilbage til din mor og far og sygeplejersken. Nu må du få noget at spise og drikke. Snart må du tage med mor og far hjem igen. Vi glæder os til at se dig. 3