Side 4
Forberedelse Faste Af hensyn til din sikkerhed under bedøvelsen er det vigtigt, at din mavesæk er tom. Du skal derfor overholde tørste/faste reglerne (se pjecen "Bedøvelse"). Transport Du skal selv sørge for transport til og fra Dagkirurgisk Afdeling. Praktisk hjælp Hvis du forventer at have brug for praktisk hjemmehjælp/personlig pleje efter din operation skal du selv tage kontakt til visitationen i din kommune. Hvis vi vurderer, at der er behov for hjemmesygepleje i relation til din operation, bestiller vi det i samråd med dig. Øvrig forberedelse For at mindske risikoen for infektion bedes du: • Tage et grundigt brusebad aftenen før eller på operationsdagen • Tage rent tøj på efter bad • Sikre dig at huden omkring operationsstedet er hel og uden rifter/småsår samt bumser. • Fjerne ur, smykker og piercinger Under operationen er du delvis iklædt eget tøj. Vi anbefaler derfor, at du er iført praktisk løstsiddende tøj - fx joggingbukser og løs T-shirt eller skjorte samt rene praktiske sko. Der kan være risiko for afsmitning fra desinfektionsmiddel og blod. Løst og praktisk tøj er også nødvendigt efter operationen. Du må ikke have neglelak, kunstige negle eller make-up på, af hensyn til observation under og efter bedøvelsen. 4
Side 5
Dagens forløb Ankomst Ved ankomsten bedes du registrere din ankomst ved at scanne dit sundhedskort i scanneren ved Receptionen. Vi tilstræber, at du er tilknyttet en bestemt sygeplejerske under forløbet. Operation Inden operationen får du evt. udleveret patienttøj og medicin. Tøj/tasker anbringes i et aflåst skab. Operationen foregår på operationsafsnittet. Du vil blive spurgt om de samme ting af forskellige personer, dette er en del af vores sikkerhedsprocedure. Efter operationen Efter operationen kommer du tilbage til observationsafsnittet. Bedøvelsen er skånsom med få bivirkninger. Du vil få smertestillende medicin efter behov. Vi kan tilbyde dig et let måltid med drikkevarer. Inden vi sender dig hjem skal du være i stand til at klæde om til eget tøj uden at blive utilpas. Vi forventer, at du derhjemme har smertestillende medicin, i form af Pinex/Pamol/Panodil (samme præparat), som kan købes i håndkøb. Hvis vi vurderer, at du får brug for yderligere smertestillende medicin, skal det hentes på apoteket på vej hjem. Følgende forholdsregler skal overholdes pga. operationen og bedøvelsen. • Du skal have hjælp til at passe evt. børn • Du må ikke selv køre bil 24 timer efter bedøvelsen • Du skal have adgang til telefon så du kan ringe efter hjælp hvis der er behov for det. 5