Velkommen Velkommen i Dagkirurgisk Afdeling, Sønderborg Vi modtager patienter, der skal have foretaget mindre indgreb. Patienterne kommer hjem samme dag. Afdelingen har åbent hverdage fra kl. 7.15 til 18.00. Forberedelse • Du skal ikke faste og tørste inden indgrebet. • Får du blodfortyndende medicin skal du sørge for at der foreligger aftale med afdelingens læge om evt. at holde pause. • Al anden medicin skal du tage, som du plejer. Praktisk hjælp Hvis du forventer at have brug for praktisk hjemmehjælp/personlig pleje efter din operation skal du selv tage kontakt til visitationen i din kommune. Hvis vi vurderer, at der er behov for hjemmesygepleje i relation til din operation, bestiller vi det i samråd med dig. For at mindske risikoen for infektion bedes du: • Tage et grundigt brusebad aftenen før eller på operationsdagen • Tage rent tøj på efter bad • Sikre dig at huden omkring operationsstedet er hel og uden rifter eller små sår samt bumser • Fjerne smykker og piercinger • Ved operationer i hænder eller fødder skal du desuden klippe og rense dine negle. Du må ikke have neglelak eller kunstige negle på. Under operationen vil du delvis være iklædt eget tøj. Derfor anbefaler vi, at du er iført praktisk løstsiddende tøj - fx joggingbukser og løs T-shirt eller skjorte samt rene praktiske sko. Hvis du skal opereres i hænder eller fødder skal du regne med, at få en større forbinding på. Der kan være risiko for afsmitning fra desinfektionsmiddel og blod. Medbring venligst ikke unødvendige værdigenstande. Du er velkommen til at have en pårørende med. Pårørende kan opholde sig i afdelingens venterum eller vi kan henvise til sygehusets forhal og restaurant. 2
Download PDF fil