Kære Forældre Sidst i indlæggelsesforløbet er jeres barn stadig lille men ellers raskt. Barnet er endnu ikke modent til at spise hele behovet ved bryst eller af flaske, og derfor har barnet behov for at få suppleret måltiderne med sondemad. Denne sidste del af indlæggelsen kan I tilbringe enten på Neonatal og Barsel, eller hjemme kaldet tidligt hjemmeophold ( THO ). Ved et tidligt hjemmeophold passer I selv jeres barn derhjemme i jeres vante omgivelser. Jeres kontaktsygeplejersker og en THO sygeplejerske vil inden hjemsendelsen vejlede jer i at varetage den daglige omsorg for jeres barn, herunder at give sondemad samt etablering af amning eller flaskegivning. En THO sygeplejerske er en sygeplejerske som arbejder i afdelingen og som har lang erfaring i specialet. Forudsætningerne for at jeres barn kan komme på tidligt hjemmeophold er: • At jeres barn er indlagt i Neonatal- og Barsel. • At I ikke er tilknyttet Familie- ambulatoriet eller er psykisk syge. Der kan forekomme undtagelser. • At I er interesseret i at få jeres barn hjem på tidlig hjemmeophold. • At I begge er trygge ved ordningen. • At mor forstår, taler og læser dansk, engelsk eller tysk. • At I bor i afdelingens optageområde. • At jeres barn fortsat har behov for supplerende sondemad. • At I selvstændigt kan give mad på sonde og eventuelt selv lægge sonden. • At jeres barn kan fordøje sin mad i rygleje. • At I selvstændigt kan observere og passe barnet. • At I har anskaffet relevant babyudstyr (f.eks Boxette eller autostol) 2
Download PDF fil