Sondeernæring, hvorfor og hvordan? Hvorfor: Jeres barn er indlagt på Neonatal afsnit, enten pga. for tidlig fødsel eller komplikationer efter fødslen. Nogle gange har det nyfødt barn ikke kræfter til at die ved brystet eller har brug for ekstra ernæring og vi må da hjælpe barnet til at få den nødvendige mad. Det gør man via en sonde. Hvordan? • Jeres barn vil få lagt en tynd sonde gennem næsen ned i mavesækken og gennem sonden kan barnet få modermælk eller modermælkserstatning. Sonden bliver fastgjort til kinden med hudvenligt plaster. Sonden kan blive liggende i en uges tid, inden den skal skiftes ud. • Jeres barn vil få mad i sonden hver 2-3 time i starten. Hvor meget barnet skal have hver gang regnes ud efter et skema. Mængden øges gradvist de første 5-7 dage. • Inden der gives sondemad kontrolleres, at sonden ligger rigtigt i maven. Herefter hældes mælken op i en sprøjte uden stempel og den løber stille og roligt af sig selv ned i mavesækken. • Der gives modermælk eller modermælkserstatning i sonden. Har I forældre eller barnets søskende en form for allergi er det vigtigt at I informerer sygeplejersken. • Måltidet varer ca. en halv time. • Barnet kan enten ligge hos en af jer, eller ligge i kuvøse eller vugge og holdes om af jer forældre imens. • Barnet skal være under observation, mens der gives sondemad. • Der skal også gives sondemad om natten, så aftal med personalet om hvordan det skal foregå når I sover. • Det er personalet der starter sondemåltidet op, men I må gerne selv give resten af sondemåltidet. Skal der gives langvarigt sondeernæring eks. pga. for tidlig fødsel kan I blive oplært i at starte sondemaden op. Du vil samtidig blive hjulpet med udmalkning, så du kan få oparbejdet mælkeproduktionen til dit barn. 2
Download PDF fil