Undersøgelse for børneorm / enterobius Til patienter og pårørende Vælg farve Vejledning til analaftryk i forbindelse med undersøgelse for børneorm Forbered barnet, inden prøven skal tages, så barnet ikke bliver utrygt under proceduren. Det er vigtigt at forberede barnet ud fra alder og modenhed. Prøven skal tages om morgenen, før barnet bliver vasket, får ren ble på, og før barnet står op, da ormene i løbet af natten bevæger sig ned i anus og lægger æg her. Der skal laves i alt 3 prøver på forskellige dage. Fremgangsmåde • Endetarmsåbningen berøres med klæbesiden af et stykke gennemsigtig tape. • Tapestykket sættes på objektglasset. Tapen klæbes glat på objektglasset, således at det parti, der har været i berøring med endetarmsåbningen, befinder sig midt på objektglasset. • Tapen må IKKE foldes omkring objektglassets ender, men skal klippes af i begge ender, således at det ikke går ud over kanterne. • Objektglasset lægges i sin plastikbeholder, og der skrives dato for prøvetagning på beholderen. • Når aftrykket er taget, kan det afleveres ved egen læge, på én af de tre matrikler, der er Sygehus Sønderjylland (Aabenraa, Tønder eller Sønderborg) eller det kan sendes i medfølgende prøvekuvert. Kuverten sendes ufrankeret, da modtager betaler portoen. Venlig hilsen Personalet, Afsnit for Børn og Unge Børn og Unge x 1/1 Materiale nr: 180384 15.11.2024
Download PDF fil