Insulinpumper og sensorer Til patienter og pårørende Vælg farve Information om hudpleje og hudproblemer ved brug af insulinpumper og sensorer Hudpleje og hudproblemer Når du bruger insulinpumpe og/eller sensorer (CGM/FGM) til måling af vævsglukose, er det vigtigt, at du ved, hvordan du plejer huden korrekt i området, hvor pumpenål eller sensor placeres. Huden skal være hel, ren og tør samt fri for sæbe og cremerester, så hæfter plasteret bedst og risikoen for kontakteksem minimeres. De generelle anbefalinger lyder • Vask huden med vand og parfumefri sæbe • Tør huden til den er helt tør • Desinficer huden, inden pumpenål eller sensor placeres, hvilket samtidig fjerner eventuelt fedt på huden • Skift injektionssted systematisk fra gang til gang, pumpenålen minimum 2 gange om ugen • Hvis det er nødvendigt med ekstra plaster, skal det fjernes med forsigtighed ved at trække i plasterets hjørner • Tør hud kan smøres med parfumefri creme for at forberede det fremtidige injektionssted • Rester af plaster på huden kan fjernes med f. eks. babyolie alternativt, en særlig klæbefjerner (spørg din behandler) Du kan få råd om parfumefri sæbe og cremer fra Astma og Allergiforeningen her: https://www.denblaakrans.dk/allergimaerkede- produkter Oplever du, at plasteret løsner sig eller falder af? Kraftig behåring, fedtet, våd eller svedig hud kan give problemer med at plasteret falder af. • Hårfjernelse kan foretages med saks eller ved at barbere området. Barbering kan beskadige huden og bør foretages mindst 2 dage før området anvendes • Fedtet hud sprittes af med spritswabs • Fugtig hud kan evt. tørres med en føntørrer • Ved problemer med, at plasteret løsner sig - f. eks. som en følge af øgetsvedtendens - kan der fikseres yderligere med ekstra tape eller transparent film (spørg din behandler) Ved særlige svedproblemer kan sved- produktionen nedsættes i et afgrænset område ved brug af særlig antiperspirant. (Spørg din behandler). Huden påføres antiperspirant døgnet før skift, og området vaskes grundigt inden påsætning af devise. Oplever du hudproblemer med udslet, rødme, kløe eller problemer med at plasteret falder af, er her måske hjælp at hente Rødme, der er afgrænset til området, hvor plasteret har siddet: Skyldes oftest en reaktion på plasteret eller en reaktion på rester af sæbe, creme, parfume eller deodorant, som skaber en reaktion under plasteret. • Det er vigtigt at sikre, at du har fulgt oven- stående forskrifter for klargøring af hud • Flydende barrierefilm kan evt. anvendes som en beskyttende hinde på huden. Der findes forskellige mærker, som findes i form af spray, servietter etc. (spørg din behandler) • Udslet, der ikke svinder trods aflastning og behandling med fed creme, kan forsøges behandlet med Hydrocortison 1% efter aftale med din behandler. Børn og Unge x 1/2 Materiale nr: 168917 13.01.2022
Download PDF fil