For tidlig pubertetsudvikling -undersøgelse Det er dog ikke vores erfaring, at det sker hos børn, der går for tidligt i pubertet. Når puberteten starter til normal tid, vil langt de fleste børn være klar til den udvikling og forandring, der sker. Hvis puberteten starter for tidligt, er dette ikke altid tilfældet. Særlige psykiske forhold ved for tidlig pubertet I undersøgelser har det vist sig, at stort set alle børn, der går for tidligt i pubertet, bekymrer sig om deres fysiske og kropslige udvikling. Særligt piger føler, at de med hensyn til deres brystudvikling og den øgede højde skiller sig ud fra deres jævnaldrende. Graden af problemer svinger fra barn til barn og er afhængig af barnets psyke i øvrigt og omgivelsernes reaktioner, f.eks. skolekammeraters. Det er klart, at det vil være meget følelsesmæssigt forvirrende for et mindre barn at være i en pubertetskrop. Barnet vil også have de humørsvingninger, der hører med til at komme i puberteten, hvilket må opleves endnu mere forvirrende for det mindre barn, som ikke kan dele frustrationerne med jævnaldrende. For tidlig pubertet Når puberteten starter for tidligt, begynder udskillelsen af overordnede kønshormoner tidligere end normalt, dvs. før det fyldte 8. år hos piger og før det fyldte 9. år hos drenge. Hvis barnet har tegn på pubertetsudvikling i så tidlig en alder, er det en god idé at få barnet undersøgt, da der i meget sjældne tilfælde kan ligge en sygdom bag. Langt de fleste børn, der går i for tidlig pubertet, er piger. Årsager til for tidlig pubertet • Det hyppigste er, at de overordnede kirtler af ukendte årsager starter udskillelsen af kønshormoner og hermed starter puberteten. Den fortsatte udvikling af kroppen og kønshormonernes funktion er helt normal, og det er således kun tidspunktet, der er unormalt • I sjældne tilfælde kan udskillelsen af hormoner starte, fordi der er et tryk på de kirtler, der stimulerer til dannelsen af kønshormoner, f. eks. ved en svulst. • Tidlig pubertet ses også hos børn, hvor hjernen tidligere har været udsat for forhøjet tryk, f.eks. ved meningitis eller i forbindelse med medfødte misdannelser så som rygmarvsbrok. • Tidlig pubertet kan også skyldes, at barnet har fået strålebehandling på hjernen pga. en svulst. • I nogle familier er der en arvelig tendens til at gå tidligt i pubertet. • Relativt mange børn, der er adopteret (især fra Asien), går tidligt i pubertet. • Endelig ses tidlig pubertet også ved meget sjældne sygdomme i æggestokke, testikler eller binyrer. Undersøgelser Alle børnene bliver undersøgt af lægen for at finde ud af, hvor langt de er i deres pubertet. Dette gøres ved at vurdere brysternes udvikling hos pigerne og testikelstørrelsen hos drengene. Hos både piger og drenge undersøger lægen endvidere, hvor meget kønsbehåring barnet har. Det kan opleves meget grænseoverskridende for barnet, og det er vigtigt at forberede barnet samt fortælle barnet, at dets grænser i almindelighed ikke må overskrides. Det er vigtigt, at vi får så mange af barnets tidligere højde- og vægtdata som muligt. Vi vil så lave en vækstkurve, der kan være med til at give et billede af barnets udvikling. For at finde ud af, hvor meget knoglerne er modnet i forhold til barnets alder, skal der tages et røntgenbillede af venstre hånd. Det kan blive nødvendigt at tage blodprøver og måle hormoner. Yderligere undersøgelser Hvis de første undersøgelser fortsat giver mistanke om for tidlig pubertet, bliver der lavet en undersøgelse/ test, hvor barnet får målt hormonerne (GnRH test). Der bliver lagt en meget tynd plastikslange (drop) ind i en blodåre i armen. Før det lille kateter lægges i armen, kan der sættes et EMLA plaster på, så det gør mindre ondt. 2/3
Download PDF fil