Nyrescintigrafi Formålet med undersøgelsen er at vise et billede af nyrerne, deres funktion og eventuelt arvæv efter tidligere infektion. Forberedelse til undersøgelsen I skal påføre bedøvende creme - Emla - på begge albuebøjninger 1 1/2 time før mødetidspunktet. Cremen fjernes efter 1 time. Emla kan købes i håndkøb på apoteket Undersøgelsen Barnet /den unge skal have lagt en plastikkanyle i en blodåre i den ene albuebøjning. Gennem kanylen indsprøjtes et sporstof, som optages i nyrerne og udskilles fuldstændigt med urinen. På Nuklearmedicinsk Afdeling lægges barnet /den unge efter 1 1/2 time på et leje, og optagelsen og udskillelsen af sporstoffet måles over nyreregionen via fotografering. Det er vigtigt, at barnet kan ligge stille på lejet under fotograferingen, som varer ca. 3 gange 8 minutter. Hvis barnet ikke kan ligge stille, kan der eventuelt gives noget beroligende medicin. Sporstoffet er ikke farligt Strålingen fra sporstoffet er mindre end den stråling, man får fra omgivelserne i fri luft. Varighed Undersøgelsen varer i alt ca. 3 timer. Medbring evt. lidt legetøj, læsestof eller anden underholdning til barnet. Mødested I bliver indkaldt fra Nuklearmedicinsk Afdeling i Vejle. På indkaldelsen kan I finde adressen og tlf.nr. til afdelingen. Tvivlsspørgsmål? Kontakt sygeplejersken i Afsnit for Børn og Unge, Ambulatoriet tirsdag kl. 8-9 på tlf. 7997 2440. Venlig hilsen Personalet Afsnit for Børn og Unge 2
Print
Download PDF fil