Gastroskopi af børn og unge På undersøgelsesdagen På undersøgelsesdagen må barnet/den unge kun få tynde væsker eftermidnat, i form af saft og vand, indtil klokken 6 om morgenen. Om morgenen får barnet/den unge emlaplaster (trylleplaster) på begge håndrygge, og får hospitalstøj på . Der er mulighed for, at én forældre kan følge barnet/den unge ned til operationsstuen, og være der, indtil barnet/den unge sover. Når barnet/den unge sover, forlader forælderen stuen og går tilbage til Afsnit for Børn og Unge. Efter undersøgelsen Barnet/den unge kommer på opvågningsafsnittet. Der vil blive ringet til Afsnit for Børn og Unge med det samme, så én af forælderen kan komme over til barnet /den unge. Når I kommer tilbage til Afsnit for Børn og Unge, får barnet /den unge tilbudt mad og drikke. De fleste børn og unge er hurtigt friske, men nogle kan være forkvalmede og trætte. Senere på eftermiddagen/aftenen vil barnet / den unge som regel være klar til at tage hjem. Svaret fra undersøgelsen Svaret vil foreligge ca. 2 uger efter undersøgelsen og skal vurderes af en læge. I vil blive kontaktet vedr. svaret pr. brev, ved telefonkontakt eller ved ambulant opfølgning. Mangler I fortsat svar efter 2-3 uger, er I også velkommen til at kontakte os. Tvivlsspørgsmål? Hvis der opstår problemer eller tvivlsspørsmål det første døgn efter udskrivelsen, kan I kontakte os på tlf. 7997 2400. Venlig hilsen Personalet Afsnit for Børn og Unge 2/2
Download PDF fil