Dobbelt/triple-voiding Dobbelt/triple voiding betyder, at barnet skal lade vandet henholdsvis 2 eller 3 gange med 1/2 - 1 minuts mellemrum. Med dobbelt eller triple-voiding kan barnet opnå: • Bedre kontrol over vandladningen. • Bedre blæretømning. Sådan gør du: • Sørg for, at barnet sidder let foroverbøjet med let spredte ben og begge fødder på gulvet. Brug evt. skammel, hvis barnet ikke kan nå gulvet. • Fortæl barnet, at det ikke skal presse, når det lader vandet. Giv god tid og sørg for, at barnet slapper af. • Når vandladningen er ophørt, skal barnet tørre sig, rejse sig op og gå en lille tur på badeværelset i ca. 1 minut. • Man kan også lade barnet tælle langsomt til 20 eller lade det børste tænder mellem vandladningerne. • Barnet skal igen sætte sig på toilettet og lade vandet en gang til. • Når vandladningen er ophørt, skal barnet igen rejse sig op, og efter ca. 1/2 - 1 minut evt. gentage vandladning en 3. gang. Tvivlsspørgsmål? Kontakt sygeplejersken i Børn og Unge, Ambulatoriet tirsdag kl. 8-9 tlf. 7997 2440 Venlig hilsen Personalet Afsnit for Børn og Unge 2
Print
Download PDF fil