Luftvejsinfektioner Når barnet er isolation Jeres barn har RS-virus og er isoleret på stuen, for ikke at smitte andre patienter i afdelingen. I kan som forældre også bringe smitten videre, og derfor skal I medisoleres sammen med jeres barn. I vil opleve, at personalet bærer overtrækskittel, handsker og evt. mundbind, når de i visse plejesituationer arbejder i tæt kontakt med barnet. Dette er for ikke at bringe smitten videre til de andre børn i afdelingen. For at forebygge spredningen af infektioner i afdelingen skal vi bede jer være opmærksomme på følgende: • Døren ind til stuen skal være lukket. • Vask og sprit hænder, før I forlader stuen. • I må gerne selv hente mad og drikke i spise- stuen, forudgået af korrekt håndhygiejne. - I skal bruge engangstallerkener, -bestik og - kopper, som efter brug skal kasseres i affalds- posen på stuen. • Der er mulighed for at låne vaskbart legetøj med ind på stuen, ellers må I gerne medbringe legetøj hjemmefra. • I kan aftale med plejepersonalet at gå en tur uden for afdelingen med jeres barn, hvis barnets tilstand tillader det. • Besøgende, incl. søskende, må udelukkende opholde sig på stuen under besøget og kan ikke benytte fællesarealer. • Besøgende skal vaske og spritte hænder, før de forlader stuen, og derefter forlade afdelingen direkte efter besøget. • Hvis jeres barn skal til undersøgelse uden for afdelingen, skal barnet have rent tøj på, og der skal være rent sengetøj på sengen. Når I følger med til undersøgelser, skal I have en overtrækskittel på. Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at kontakte personalet. Venlig hilsen Personalet Afsnit for Børn og Unge Tlf. 7997 2400 2/2
Download PDF fil