Velkommen Hvad er en respirator En respirator er en maskine, der helt eller delvist overtager patientens vejrtrækning ved at blæse luft ind i lungerne. Respiratoren giver luft gennem et plastikrør (tube), som er ført gennem mund eller næse ned i luftrøret. Tuben går ned mellem stemmelæberne, hvilket betyder, at patienten ikke kan tale. Når man fjerner tuben, kan patienten tale igen. Når du taler til/med din pårørende er det vigtigt, at du stiller spørgsmål, der kan besvares med et nik eller en rysten på hovedet. Vi har papir, blyant samt pegetavle, som eventuelt kan bruges. Besøg Det er vigtigt, at patienten får besøg af sine nærmeste. Du er velkommen til at komme på besøg hele døgnet, dog har patienterne middagshvil fra kl. 12.00-14.30. Om formiddagen er der mange gøremål omkring og med patienten, hvilket kan medføre ventetid for besøgende. Der kan være andre tidspunkter, hvor du af forskellige årsager bliver bedt om at vente. Det er blandt andet for at kunne overholde kravet om tavshedspligt og diskretion for alle indlagte patienter. En intensiv patient har stort behov for tryghed og kontakt. Det at du er der, at du holder i hånd og taler til din pårørende er vigtigt. Da patienten ofte kan høre, selv under påvirkning af medicin, er det vigtig, at du taler til - og ikke om - ham eller hende, så længe du er på stuen. Vi anbefaler, at der ikke kommer mere end 2 besøgende ad gangen, både af hensyn til din egen pårørende og andre patienter. Det er altid en god ide at aftale nærmere med personalet. 3
Print
Download PDF fil