Vejledning i anvendelsen af EMLA-plaster Til patienter og pårørende Vælg farve Sådan anvendes et EMLA-plaster, når dit barn skal bedøves. Hvad er EMLA-plaster? EMLA-plaster indeholder bedøvelsesmidlerne lidocain og prilocain. Ved længere tids kontakt med huden (ca. 60 minutter) kan det effektivt smertelindre, f.eks. forud for venepunktur eller lignende procedurer. Hvad kan være bivirkningerne? • Hyppigt ses bleghed eller let rødme hvor plasteret har siddet, skyldes primær vasokonstriktion og senere dilatation. • Mindre hyppigt ses let ødem eller kløe på applikationsstedet. • Meget sjældent ses allergisk reaktion eller læbe cyanose (methæmoglobin). Hvornår må man ikke anvende plastrene? • Mangel på enzymet G6PD (Glucose-6- phosphatdehydrogenase) eller medfødt methæmoglobinæmi. • Behandling med sulfo-præparater (methæmoglobin). • På sår eller beskadiget hud, hvor plastret ellers skulle placeres. Hvordan skal plastrene anvendes? 1. Plastret åbnes ved at fjerne aluminiumsfolien. 2. Tag fat i Metalfligen i det ene hjørne. 3. Den hvide overflade i midten er den bedøvende creme. 4. Den skal placeres på huden, så den dækker det område, der skal bedøves (hvor venen ligger). 5. Pres omhyggeligt hele vejen rundt på plastrets kant, så det sidder godt fast. 6. Gnid forsigtigt på midten af plastret, så cremen bliver smurt på huden. 7. Lad plastret sidde i 60 minutter for optimal bedøvelse. Eksempel på anvendelse: Albuebøjning og håndryg Eksempel på anvendelse: Håndryg Sådan åbnes plastret. x 1/1 Materiale nr: 184596 24.01.2025
Download PDF fil