Isolation Til patienter og pårørende Vælg farve Information om isolation Du er indlagt på en isolationsstue fordi du enten har, eller er til observation for en smitsom sygdom. Årsagen kan også være, at du inden for det sidste halve år, har været indlagt på et hospital i et land uden for Norden. Du isoleres for ikke, at bringe eventuel smitte videre til de øvrige patienter. Isolation Isolation betyder: • Du er indlagt på en enestue eller på stue med andre, der har samme smitsomme sygdom. • Du må kun bruge det toilet og bad, som personalet har vist dig. • Døren til stuen skal holdes lukket, og du må kun forlade stuen efter aftale med personalet. • Hvis du skal til undersøgelse på andre afdelinger, fx på røntgenafdelingen, skal du have rent tøj på og spritte dine hænder. • Mad, drikkevarer, tøj, håndklæder m.m. bringes ind til dig af personalet. • På døren ind til stuen er der et skilt som viser, at det er en isolationsstue. Håndhygiejne Den bedste måde at forebygge smittespredning er ved god håndhygiejne. Det er derfor vigtigt, at du vasker hænder grundigt og bruger håndsprit. Se vedlagte folder om håndhygiejne. Personale For at undgå at personalet bringer smitte/ sygdommen videre til andre patienter, eller selv bliver smittet, anvender de overtrækskitler/ forklæde, handsker og evt. mundbind. Besøgende Du må gerne få besøg på stuen. Dine besøgende: • Skal vaske og spritte hænder, når de forlader stuen. • Må ikke færdes rundt i afdelingen. • Må ikke besøge andre patienter på hospitalet. • Skal evt. have overtrækskittel og mundbind på. Personalet vil give besked om dette hvis det er aktuelt. Ophævelse af isolation Isolationen bliver ophævet, når der ikke længere er risiko for, at du kan smitte andre patienter eller personalet. Spørg personalet hvis du er i tvivl om noget! x 1/1 Materiale nr: 100820 29.11.2019
Download PDF fil