Information om operationen Du er blevet opereret i albuen og fået syet senen fra biceps musklen fast på knoglen (spolebenet) i underarmen, efter skade. Du skal bruge bandage de første 2 uger efter operationen. Der vil normalt være hævelse efter operationen, og du skal skåne/aflaste armen, så hævelsen ikke forværres. Du må ikke løfte noget med den opererede arm de første 2 uger for at give senen ro til at hele. Du må gerne bruge skulderen og løfte armen over hovedet. For at reducere smerter omkring albuen kan du med fordel bruge kølebandage. Kølebandage frossen sæbe: Kom brun sæbe (krystallisk) i en plasticpose, form den flad og frys den. Efter brug kan sæben fryses ned igen. Den kan anvendes flere gange. Læg den aldrig direkte på huden - husk altid at lægge et håndklæde/viskestykke imellem. Brug af kølebandage: Ca. 10 - 20 min. 1 gang hver anden time, så længe der er behov. Opstår der problemer under træningen kan du henvende dig til: Fysioterapien Vejle Sygehus på telefon 79 40 61 51. 2
Download PDF fil