Hvad sker der når en skadet nerve er syet. Efter en nerveskade får man problemer med håndens følesans og gribeevne, og man bliver meget ofte følsom overfor kulde. Efter operation hvor man har repareret nervens futteral/hylster nerveskede, vokser der nye nervetråde til hud og håndens muskler. Overfølsomhed ved berøring er normalt når nerven vokser, men kan mindskes med hærdningsøvelser. Det tager lang tid for nervetrådene at vokse ud ca. 1 mm pr. døgn og man får en ny føleevne, som man skal lære at tolke. Man plejer at sige at hånden taler et nyt sprog til hjernen. I hjernen er der et detaljeret kort af kroppen hvor berøring registreres og tolkes, og frem for alt i den modsatte hjernehalvdel. Men begge hjernehalvdele er aktive ved berøring. Alle sanser samarbejder. Ved berøring kan syn og hørelse f.eks. forstærke føleoplevelsen. En nerveskade indebærer at programmet for tolkning af føleimpulser fra hånden for en tid bliver sat ud af spil eftersom hånden helt eller delvis savner følelse (fase 1). I den periode ændres kortbilledet hurtigt og håndens område i hjernen besættes midlertidigt af de optilstødende områder. Når de nye nervetråde er vokset ud til hud og muskler bliver kortbilledet igen forandret fordi de ikke vokser ud i eksakt samme spor som før skaden. Håndens kortbillede forvandles nu til et ustruktureret mosaikmønster, og følelsen i hånden er dårligere og forandret. Det kan ligefrem blive nødvendigt at anvende synet for at forstå hvad hånden berører (fase 2). Dette er en naturlig proces som er afhængig af hjernens evne til at tilpasse sig når kroppen sender ændrede signaler. På billedet på den foregående side er vist et eksempel på hvordan håndens kortbillede i hjernen forandres ved skade på medianusnerven. Fra; Handkirurgi 3
Download PDF fil