Det autonome nervesystems funktion En del af nervesystemet kaldes det autonome nervesystem. Det består af det parasympatiske nervesystem og det sympatiske nervesystem. Det autonome nervesystem fungerer uafhængigt af vores vilje og bestemmer, f.eks. om blodkarrene skal udvide eller trække sig sammen, og om vi f.eks. sveder. Det kan også udskille stresshormoner, som kan gøre nervesystemet mere følsomt f.eks. for smerte. Det sympatiske nervesystem gør det muligt for kroppen at reagere hurtigt og målrettet på farer. Det aktiverer hvad der ofte kaldes kæmp og flygt responsen. Det parasympatiske nervesystem sætter kroppen i stand til at normalisere kroppen, når en fare er overstået. Efter en skade/operation sætter det autonome nervesystem gang i ophelingsprocesser, som kan ses som lokal rødme, varme, hævelse og dannelse af arvæv. Normalt aftager disse processer kort tid efter skaden. Ved akut smerte Normalt vil der ske følgende, hvis man får en skade: Nervefølere lokalt i området bliver påvirkede og sender smertesignaler op til hjernen igennem nervesystemet, så vi bliver alarmeret. Signaler vil hurtigt gå den anden vej til musklerne, så vi kan passe på os selv og trække hånden væk, hvis vi f.eks. har brændt os. På vejen til og fra hjernen kan nervesystemet skrue op og ned for smerten. Smertefølelsen kan blive større, hvis der er behov for, at vi reagerer på problemet hurtigt, og den kan blive dæmpet, så vi kan klare os videre på trods af skaden og smerten. Udvikling af CRPS I nogle tilfælde overreagerer nervesystemet på skaden. Selvom vævet er helet fint op, varer nogle af symptomerne ved og er 2
Download PDF fil