Formål Nedsat håndfunktion ses ofte efter en håndskade og det kan være vanskeligt at inddrage hånden i din hverdag. Spejltræning kan være en god træningsmetode til at opnå en forbedring af håndens funktion. Træningen bør foregå systematisk og flere gange dagligt. Formålet med spejltræning er at snyde hjernen til at tro, at den arm, der ligger bag spejlet, er lige så velfungerende som den, der ses i spejlet (= spejlhånden). Gennem spejlbilledet opfatter hjernen, at hånden berøres og bevæges naturligt. I hjernen findes der en type hjerneceller, som kaldes spejlneuroner. De gør os i stand til at kopiere og genkende bevægelser. Dette medfører, at der igangsættes processer i hjernen, som aktiverer muskler og følesansen og derved fremmer funktionen i den skadede hånd. Træningsprogram Afsæt 5-10 minutter pr. gang, 4-6 gange dagligt. Find et rum hvor du kan sidde i ro og fred uden forstyrrelser. Sørg for at have en god siddestilling ved et bord. Aftal med din ergoterapeut om du skal træne: • med rask hånd alene • med begge hænder samtidigt Stop træningen, hvis der opstår smerter, eller når du bliver ukoncentreret. Forslag til øvelser • Berør finger for finger og/eller forskellige dele af hånd/hænder. • Brug forskelligt materiale fx bold, vat, ris, sand, karklud, svamp, sandpapir, fløjl, koldt, varmt, blødt, skarpt. • Berør på forskellige måder: hårdt/let tryk, banke, stryge, massere. • Føl på og håndter dagligdags ting, vælg 3-4 forskellige ting som du plejer at bruge fx blyant, bestik, telefon, håndklæde, terning, sten o.l. 2
Download PDF fil