CT-scanning af tyktarmen Til patienter og pårørende Vælg farve Undersøgelse med forberedelse Det skal du gøre inden undersøgelsen • Følg instrukserne vedrørende faste og udtømning. • Du skal have kontrast til undersøgelsen. Det kan derfor være nødvendigt at tage en blodprøve for at undersøge, hvor godt dine nyrer fungerer. Du skal have taget en blodprøve, hvis du: • Har en nyresygdom eller er opereret i nyren. • Har fået fjernet en nyre. • Har sukkersyge. • Har urinsyregigt. • Har en kendt lav nyrefunktion (eGFR < 30. Det er den læge/afdeling, der har henvist dig til scanning, der bestiller blodprøven. • Er du kvinde, skal du kontakte os, hvis du er eller hvis du kan være gravid. • Du kan forberede dig til undersøgelsen ved at tage tøj og undertøj på uden metal, samt fjerne smykker og lignende fra det område, der skal undersøges, fordi metalgenstande påvirker billedernes kvalitet. • Sæt 3 timer af til opholdet på afdelingen. Sådan forbereder du dig 3 dage før undersøgelsen Hvis du tager jerntabletter, skal du stoppe med at tage dem nu, da de kan give forstoppelse. Du må ikke spise kerner - der er kerner i rugbrød og grovbrød, vindruer, tomater og majs. Hvis du tit har hård mave, kan det være en god idé at tage et afføringsmiddel, fx Magnesia. Dagen før undersøgelsen Du må ikke længere drikke eller spise mælkeprodukter. Det vil sige mælk, ost, yoghurt, smør. Du må spise indtil kl. 16. CT-scanner Derefter må du kun drikke tynde væsker (vand, bouillon, kaffe eller the uden mælk, sodavand, juice uden frugtkød samt sodavandsis). Du skal i løbet af dagen drikke mellem 2 og 3 liter væske. Klokken 17 Du har fået tilsendt en pakke med Plenvu® udrensningspulver. 1. Tøm indholdet af dosis 1-brevet i en målebeholder, der kan rumme 500 ml væske. Tilsæt vand op til 500 ml og rør rundt indtil alt pulveret er opløst. Dette kan tage op til 8 minutter. 2. Hæld yderligere 500 ml. klar væske i en separat beholder. 3. Drik det fulde indhold af dosis 1 og de yderligere 500 ml klar væske i løbet af den næste time. Skift evt. mellem opløsning og klar væske (se tidligere givne eksempler). Forsøg at drikke et glas hvert 10. - 15. minut. Klokken 20 Gentag trin 1 - 3 for dosis 2. Bemærk, at dosis 2 består af brevene A + B fra pakken. Røntgen og Scanning Kolding Røntgenafdelingen Middelfart Røntgenafdelingen Vejle x 1/3 Materiale nr: 181090 05.06.2024
Download PDF fil