Til patienter og pårørende CT-skanning af nyrer og urinveje Vælg billede (Indsæt farve her) Husk at drikke vand Røntgenafdelingen Du er henvist til en CT-skanning der kræver forberedelse: 1/2 time inden undersøgelsen skal du drikke 1/2 liter vand og du må ikke lade vandet efterfølgende før skanningen er slut. Hvad er en CT-skanning? CT (computer tomografi) er en avanceret røntgenundersøgelse, som gør det muligt at fremstille detaljerede billeder af kroppens forskellige væv - lunger, hjerne, knogler, bløddele og blodkar. En CT-skanner består af et leje omgivet af en ring som indeholder røntgenudstyr. Skanningen foregår mens du ligger på lejet. Lejet bevæger sig ganske langsomt gennem ringen under skanningen, samtidig med der tages billeder. Det er vigtigt du ligger stille, mens der skannes, da billederne ellers bliver af dårlig kvalitet. Hvad viser undersøgelsen? Ved CT-skanning bliver lægen bedre i stand til at vurdere fx betændelsestilstand, knoglebrud, hjertekarlidelser og kræft Smykker og lign. Metalgenstande giver forstyrrelser i billederne. Derfor skal du fjerne smykker og lign. fra det område der skal undersøges. Egen medicin Du skal altid indtage din faste medicin, som du plejer. Graviditet Du bedes kontakte afdelingen, hvis du er eller kan være gravid, da det kan have indflydelse på gennemførelsen af skanningen. Varighed Undersøgelsen varer mellem 15 og 30 min. Der kan opstå ventetid pga. akutte patienter, afsæt derfor 2 timer til undersøgelsen. Svar Resultatet af skanningen sendes til den læge, der har henvist dig til undersøgelsen. Du får altså ikke svar på dagen eller via Røntgenafdelingen. Kontakt Har du spørgsmål til denne information er du velkommen til at kontakte Røntgenafdelingen Kolding Sygehus Telefon 7636 2727 E-mail: Roentgenafdelingen.Kolding@rsyd.dk Materiale nr: 112236 Indtast revisionstekst
Download PDF fil