Patient information Røntgen Til patienter og pårørende Vælg farve Indtast introtekst Velkommen til røntgenundersøgelse på Kolding Sygehus. Åbent ambulatorium. Du er indkaldt til en røntgenundersøgelse. Hvis tiden ikke passer dig, har du mulighed for at møde i vores åbne ambulatorium i stedet. Vi har åbent ambulatorium Mandag: kl. 7.45 - 14.00 Tirsdag: kl. 7.45 - 16.30 Onsdag: kl. 9.00 - 16.30 Torsdag: kl. 7.45 - 14.00 Fredag: kl. 7.45 - 9.00 for pt. henvist til røntgen af lunger. På Røntgen og Scanning Kolding Sygehus modtager vi patienter henvist fra praktiserende læger eller fra andre sygehusafdelinger. Vi er en del af Kolding Akutsygehus og har derfor mange akutte patienter dagligt. Du vil derfor, som patient kunne opleve ventetid, selvom du har en fast tid. Røntgenstråler - risiko? Risikoen ved røntgenundersøgelser i dag er minimal , og vi gør alt for at holde stråledosis så lav som muligt. Hvis en røntgenundersøgelse kan erstattes af en Ultralyd- eller MR skanning der ikke medfører strålebelastning, så gør vi det. Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed sikre den korrekte behandling, er langt større end den minimale risiko. Radiografer og røntgensygeplejersker er specialuddannede til at udføre røntgenundersøgelser og dertil hørende procedurer. De ved derfor, hvordan undersøgelserne udføres bedst, med minimal risiko. Røntgenlægerne er uddannet til at fortolke og beskrive billeddiagnostiske undersøgelser samt uddannede til at vurdere og bestemme, hvilken undersøgelsesmetode, der er bedst i en given situation. Røntgenlægen beslutter, om anvendelsen af røntgenstråler er nødvendig. Når vi har foretaget en undersøgelse og vores radiologer har set på billederne sender vi svar på undersøgelsen til den der har henvist dig hertil. Røntgenundersøgelser af børn Da børn har en længere livsperiode, hvorover eneventuel kræft kan udvikle sig, er risikoen ved røntgenundersøgelser større end for voksne. Man udfører derfor kun røntgenundersøgelser på børn, hvislægen vurderer, at det er den eneste mulighed forat få en sikker diagnose. Man anvender da så lavstråledosis som muligt. Er du gravid eller i den fødedygtige alder? Et foster er følsomt over for røntgenstråler. Vi tager derfor specielle forholdsregler, når der laves røntgenundersøgelser tæt på livmoderen. Personalet vil derfor spørge, om der er mulighed for, at du er gravid, hvis du er i den fødedygtige alder. Hvis du kan være gravid, vil vi gerne have, at du ringer ind til os. Røntgenafdelingens læger tager så stilling til, om det er sikkert at undersøge dig. OBS Da smykker og tøj kan ses på røntgenbilleder vil du blive bedt om at tage dette af inden undersøgelsen, svarende til det område vi skal undersøge. x 1/1 Materiale nr: 110188 21.03.2022
Download PDF fil