Biokemi og Immunologi Glukosebelastning Patientvejledning Du er blevet henvist til en glukosebelastning. En glukosebelastning betyder, at blodsukkeret måles med en blodprøve efter indtagelse af en bestemt mængde sukkervand. Undersøgelsen kan bruges til at afklare, om du har begyndende diabetes. Du må hverken drikke, spise, sove, amme eller ryge i de timer, undersøgelsen varer, og du skal holde dig i ro. Ellers kan resultatet blive påvirket. Hvis du bliver tørstig, må du drikke lidt postevand. Sukker- vandet kan godt give lidt kvalme og utilpashed. Før undersøgelsen Du skal faste. Det vil sige ingen mad, drikke, medi- cin, rygning, slik, tyggegummi eller lignende fra kl. 23 aftenen før. Du må gerne drikke lidt postevand. De sidste 3 dage skal du have spist normal blandet kost og have haft et normalt aktivitetsniveau. Du må ikke motionere (f.eks. cykle og løbe) 2 timer før un- dersøgelsen. Du må ikke have feber eller føle dig syg. Det er en god ide at tage læsestof eller lignende med, da undersøgelsen varer cirka 2 ½ time. Det til- rådes også at medbringe en sukkerholdig drik samt en madpakke, som kan indtages, når blodprøven er taget. Undersøgelsesdagen Du skal møde fastende. Når du har hvilet i 15 minut- ter, skal du drikke ¼ liter sukkervand, der er tilsat ci- tron til at tage lidt af den søde smag. 2 timer efter du har drukket sukkervandet, tages en blodprøve i armen. Hermed er undersøgelsen af- sluttet. Efter undersøgelsen Det tilrådes, at du spiser og drikker lidt, inden du for- lader sygehuset. Man kan godt blive lidt mat efter prøven. Mødetid Undersøgelsen kræver tidsbestilling. Det er vigtigt, at du overholder mødetiden. Skulle du blive forhin- dret, bedes du ringe afbud. Bestil tid Hvis din henvisende afdeling ikke har booket en tid til dig, kan du selv booke tid til undersøgelsen, hvis din læge eller den sygehusafdeling, du bliver behandlet på, har lavet en rekvisition. Åbn www.booking.rsyd.dk og log ind med dit MitID. Se vejledning og yderligere info på https://regionsy- ddanmark.dk/wm503450. Hvis du ikke har MitID, kan du ringe til os: Kolding/Fredericia 76 36 30 32 (hverdage kl. 07.00-14.00). Vejle 79 40 65 08 (hverdage kl. 07.00-14.00). Side 1/2 Mat. nr.: 128311 | 09.05.2025
Download PDF fil