Biokemi og Immunologi Døgnurin Patientvejledning Din læge har bestilt analyser, som vi udfører på urin, som du opsamler i løbet af 24 timer. Planlægning Du skal opsamle urin, så du kan aflevere dunken med urin samme dag, som du har afsluttet opsam- lingen. Du kan fx opsamle urinen fra søndag mor- gen kl. 7 til mandag morgen kl. 7. Hvis du er kvinde, skal du ikke opsamle urin, når du har menstruation. Du skal bruge Du får udleveret én eller to 2 ½ liters urindunke. Sådan gør du 0-24 timer 1. Start med at tisse i toilettet. Denne urin skal ikke bruges. 2. De næste 24 timer skal du kun tisse i dunken. Hvis dunken bliver fyldt, så tag den næste dunk i brug. Notér startdato og tidspunkt. 3. 24 timer efter du begyndte at tisse i dunken, skal du slutte af med at tisse i dunken. Notér slutdato og tidspunkt. 4. Husk at udfylde etiketten på dunken/dunkene med start- og sluttidspunkt. Hvis du er blevet bedt om at opsamle urin i fx 48 eller 72 timer, gør du følgende: 24-48 timer 5. Du skal tage en ny dunk i brug. 6. De næste 24 timer skal du tisse i denne dunk. Hvis dunken bliver fyldt, så tag den næste dunk i brug. 7. Efter 24 timer skal du afslutte med at tisse i dunken. 8. Husk at udfylde etiketten på dunken/dunkene med start- og sluttidspunkt. 48-72 timer Gentag punkterne 5-8. Hvis du undervejs glemmer at tisse i dunken, eller du tisser ved siden af dunken, skal du starte forfra. Opbevaring af urin Urinen skal opbevares ved køleskabstemperatur. Aflevering af urin Dunken afleveres på ét af følgende steder: Fredericia Sundhedshus Dronningensgade 97 7000 Fredericia Afdeling for Blodprøver og EKG I stueetagen, bygning B. Åbningstid: mandag-fredag kl. 07.00-14.00. Middelfart Nærhospital Østre Hougvej 55 5500 Middelfart Afdeling for Blodprøver og EKG Åbningstid: mandag-fredag kl. 10.00-14.00. Side 1/2 Mat.nr.: 128281 | 01.08.2025
Download PDF fil