På Vejle Sygehus er der ansat to præster; Jan Lange og Jeanette Boye Kønig. Når der er ansat præster på et sygehus, er det fordi, at man, når man bliver ramt af en alvorlig sygdom og/eller har været indlagt i længere tid, kan få tanker om de store spørgsmål i livet - om der er en mening med livet, hvor man kommer hen, når man dør og mange andre tanker og spørgsmål. Mange oplever en stor ensomhed i forbindelse med de spørgsmål og/eller, at det kan være nemmere at tale med en, som man ikke kender, i forbindelse med sine tanker. Det er også sådan for mange af os, at vi bliver bange og urolige og måske bitre over livets uretfærdighed, når vi bliver syge. Præsterne er ansat til at tale med både patienter og pårørende, der måtte have det sådan. Man får fat på os gennem sygehusets personale. Man er også velkommen til selv at henvende sig ved at ringe til os eller at kigge forbi præstekontoret på kontorgangen i stueetagen, afsnit A210. For at få en samtale med sygehuspræsten er det ikke et krav, at man er medlem af folkekirken eller betragter sig selv som troende. KONTAKTINFORMATION SYGEHUSPRÆSTER Sygehuspræsterne kan træffes på følgende telefonnumre: Jan Lange, mobilnummer: 4126 4221 Jeanette Boye Kønig, mobilnummer: 2177 0489 2
Download PDF fil