Bedøvelse af børn Anæstesi = fuld bedøvelse Kære forældre Det er vigtigt I læser denne information grundigt, inden jeres barn skal bedøves, da den indeholder oplysninger omkring barnets reaktioner på bedøvelse samt praktiske oplysninger og gode råd til, hvordan I bedst hjælper jeres barn igennem bedøvelsen. Inden bedøvelsen Samtale med anæstesilæge Inden bedøvelsen, ofte ved forundersøgelsen, kommer der en anæstesilæge og taler med jer og jeres barn om bedøvelsen. Her aftales det bl.a., hvordan jeres barn bliver lagt til at sove ved bedøvelsen og I får lejlighed til at stille spørgsmål om bedøvelsen. Hvis jeres barn er angst / bange for bedøvelsen, kan vi aftale, at det inden bedøvelsen får lidt beroligende medicin. Faste Dit barn skal faste før operationen. Det betyder: • 6 timer før operationen skal dit barn stoppe med at spise al mad (også mælkeprodukter, juice med frugtkød og smoothie) • 4 timer før operationen skal du stoppe med at give dit barn modermælkserstatning • 3 timer før operationen skal du stoppe med at give dit barn modermælk • 1 time før operationen skal dit barn stoppe med at drikke alle væsker Hvis dit barn har mad eller væske i maven, når det er bedøvet, kan det glide op af mavesækken og ned i lungerne, fordi alle muskler slapper af. Det kan give alvorlige komplikationer. Hvis barnet ikke har fastet, bliver operationen udsat eller aflyst. Hvis dit barn ikke har drukket op til 1 time før, kan du tilbyde barnet et glas saftevand. Det gør at barnet har det bedre efter operationen. 2
Download PDF fil