Afspændingshold Formål Formålet med afspændingsholdet er at den enkelte deltager lærer at slappe dybt af, slippe stress og spændinger i kroppen, og derved også reducere smerterne. Udover at lære at slappe bedre af, giver det også den enkelte deltager en bedre kropsbevidsthed, og bedre evne til at forebygge øgning af stress og smerte. Afspændingsholdet afholdes i smertecentrets lokaler, og er et forløb over 6 gange af ca. 2 timers varighed, hvor vi arbejder med forskellige former for afslapning, åndedrætsteknikker, musik, dybdeafspænding, kropsbevidsthed og mentale teknikker. Deltagerne lærer undervejs i forløbet en række teknikker og værktøjer til at kunne arbejde med afslapning derhjemme. Ligeledes kan teknikkerne bruges til at blive bedre til at falde i søvn. Afspændingsholdet afvikles af en psykolog i smertecentret. Hvert afspændingshold består af maksimalt 8 deltagerne, så der er tid til at komme i dybden, og give individuel hjælp undervejs i forløbet. Afbud Deltagerne forpligter sig til at møde op hver gang - og melde evt. afbud til smertecentret. Ved udeblivelse eller afbud gentagne gange gælder smertecentrets generelle procedure med varsel om afslutning. Spørgsmål Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte smertecentret i telefontiden: mandag til fredag kl. 8-11 eller 13-14 på telefon 6348 4222, eller pr. sikker mail via vores hjemmeside. Venlig hilsen Personalet i Smertecenter Middelfart 2
Del
Download PDF fil