FastereglerFølgende regler skal overholdes. Fast føde, inkl. modermælkserstatning, må indtages indtil 6 timer før bedøvelsen. Vand, saftevand og sædvanlig medicin må indtages indtil time før bedøvelsen (med mindre barnet har opkastningstendens). Aldrig mælkeprodukter. Børn der ammes: Her skal sidste amning være afsluttet 4 timer før den planlagte bedøvelse. Selve bedøvelsen Narkoselægen eller narkosesygeplejersken henter jer i venteværelset. Der anvendes undervejs en del overvågningsudstyr, og til en start placeres en lille klemme på en finger, som måler pulsen og iltindholdet i blodet. Så snart barnet sover, tilsluttes yderligere udstyr. Bedøvelse kan indledes på to måder – og vil som regel være aftalt på forhånd. 1. En plastikkanyle anlægges i en blodåre på håndryggen, der hvor den lokalbedøvende creme har siddet. Herefter indsprøjtes sovemiddel gennem kanylen. Søvnen vil indtræde inden for et minuts tid. 2. Vejret trækkes gennem en tætsiddende maske, en bedøvende gas tilføres, og søvnen indtræder ligeledes indenfor et minuts tid. Herefter anlægges en kanyle i en blodåre. Efter undersøgelsen Bedøvelse og undersøgelse tager ca. 1 time. Herefter følges I af narkoselæge/narkosesygeplejerske til opvågningsafsnittet, hvor den sidste del af opvågningen vil foregå. Sygeplejerskerne i opvågningsafsnittet kontrollerer vejrtrækningen, puls og bevidsthedsniveau. Drikke tilbydes. Plastikkanylen fjernes. Hjemsendelse når barnet er i sin sædvanlige form. Sædvanligvis tager det en 1/2 - 1 time. Barnet tilses evt. af narkoselæge. Er barnet på undersøgelsestidspunktet indlagt, køres barnet efter opvågning tilbage til Børneafdelingen. 3
Download PDF fil