Rygcenter Syddanmark Tilbud om håndtering af rygsmerter Vi tilbyder dig en samtale med sygeplejerske og/el- ler en aftale med en fysioterapeut, der på hver de- res måde hjælper dig med at forstå og håndtere dine rygsmerter. De støtter dig også i din egen håndtering af dine rygsmerter i dagligdagen. Formå- let er, at du får en hverdag, hvor du er mindst muligt begrænset af smerter. Du kan på forhånd overveje, hvad der er vigtigt for dig i forhold til dine rygsmerter, og hvad du gerne vil være i stand til. Om tilbuddet Mødet med sygeplejersken og/eller fysioterapeuten vil tage udgangspunkt i dine udfordringer og be- grænsninger. Sammen med dig udvikler vi strate- gier, som støtter og styrker din håndtering af symp- tomer. Vi kan også drøfte mål for behandlingen. Fælles for tilbuddene er, at du får mere viden om dine rygsmerter. Samtale med sygeplejersken Samtalen med sygeplejersken kan handle om, at du: sover dårligt har smerter flere steder i kroppen oplever, at smerterne går ud over dit privatliv oplever, at smerterne påvirker dine følelser ne- gativt bruger flere slags smertestillende medicin har spørgsmål til din brug af smertestillende me- dicin er i tvivl om, hvad du må og ikke må, når du har smerter. Sygeplejersken kan blandt andet hjælpe med at vur- dere, om du skal tale med din læge om din smerte- stillende medicin. Aftale med fysioterapeuten Fysioterapeuten vil sammen med dig se på dine fy- siske færdigheder gennem bevægelse og hjælpe dig med at sætte ord på dine tanker om det. Vi vil prøve at finde løsninger på udfordringer i dag- ligdagen, fx at: kunne klare almindelige gøremål passe dit arbejde deltage i fritidsaktiviteter. Fysioterapeuten gennemgår din tidligere behand- ling, og I træffer fælles beslutning om det videre for- løb ud fra: dine forventninger hvad du er i stand til hvad du gerne vil opnå. Mere viden På vores hjemmeside kan du finde de informations- materialer, som er relevante for dig: https://sygehuslillebaelt.dk/rygcenter-syddanmark- information Kontakt Rygcenter Syddanmark Sygehusvej 24 6000 Kolding Rygmedicinsk Ambulatorium 76 36 13 00 Side 1/1 Mat.nr.: 179408 | 09.07.2025
Download PDF fil