Side 6

Indlæggelse Ved indlæggelsen skal du huske at medbringe: • Toiletsager • Tøj til træning. • Behageligt fodtøj som du selv kan få af og på. Det er vigtigt, at skoene er rummelige, da dine fødder kan hæve efter operationen • Din sædvanlige medicin i original emballage Du får et skab med lås til dine personlige ejendele, men vi opfordrer til, at du ikke medbringer unødvendige værdigenstande. Du vil blive modtaget af en person fra plejegruppen, som udleverer operationstøj til dig og hjælper dig med at blive klar til operationen. Hvis du ikke er blandt de første, som skal opereres den dag kan der være ventetid, før du får anvist en sengeplads. Du skal ikke tage din sædvanlige medicin om morgenen på operationsdagen. Når du kommer i afdelingen, vil du få udleveret den medicin, som du skal have. Hvis du skal tage noget af din egen medicin, vil du få besked. 6

Side 7

Operation Operation På operationsdagen henter portøren dig til operation, og du bliver i sengen kørt hen til operationsafsnittet. Her vil der være en narkosesygeplejerske og en operationssygeplejerske til at tage imod dig. Kirurgen tilser dig enten i sengeafsnittet eller på operationsafsnittet og sætter et kryds på den hofte, der skal opereres. Før du kommer ind på selve operationsstuen, kommer du ind i et forberedelsesrum. Her lægger du dig over på operationslejet og får overvågningsudstyr på, så vi kan holde godt øje med dig under operationen. Du kommer til at ligge på siden eller sidde op, mens du får den bedøvelse, som du har aftalt med narkoselægen ved forundersøgelsen. Operationen varer cirka én time, og under hele operationen sidder der en narkosesygeplejerske ved siden af dig. Når operationen er afsluttet, og du er ved at vågne, henter portøren dig igen for at køre dig til opvågningsafsnittet. Opvågning Efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor du skal være 1-2 timer. Her vil sygeplejersken holde øje med om alt går, som det forventes. Få patienter får i opvågningsafsnittet tømt blæren for at undgå ubehag. 7

    ...