Side 4
Ved operationen anvender kirurgen til rekonstruktion af det forreste korsbånd en del af strækkesenen fra den store lårmuskel fortil samt et lille stykke knogle fra øverste del af knæskallen, hvor senen sidder fast - se figur 2. Senen og knogleklodsen kaldes en graft og tages ud gennem et længdegående hudsnit lige oven for knæskallen. Resten af operationen foregår nu ved hjælp af kikkert. Det ødelagte korsbånd fjernes helt under operationen. Kirurgen borer en kanal i lårbensknoglen og i skinnebenet. Graften trækkes på plads i de borede kanaler, så den sidder i samme position som det ødelagte korsbånd - se figur 3. Herefter fikseres graften med en metalskrue i lårbensknoglen og en opløselig skrue i skinnebenet. I løbet af ca. 6 uger vokser graften fast til væggene af borekanalerne. Det rekonstruerede korsbånd bliver herefter langsomt stærkere og opnår sin fulde styrke efter 9-12 måneder. Figur 2 Figur 3 4
Side 5
I forbindelse med et skadet korsbånd opstår der ofte andre skader i knæet, typisk på meniskerne eller brusken. Ved rekonstruktionen foretager kirurgen derfor rutinemæssigt en kikkertundersøgelse af hele knæet og behandler eventuelle andre skader med det samme. Dette kan medføre ændringer i forløbet efter operationen og i nogle tilfælde er det nødvendigt at anvende hængselsbandage. Efterforløbet Mobilisering Du skal anvende stokke de første dage efter operationen. Stokkene er for at afhjælpe en naturlig gangfunktion - ikke for at aflaste. Du må belaste fuldt ud fra første dag, men du skal undgå at overbelaste det opererede ben i de første to uger, medmindre du får andet at vide. Sørg for at strække det opererede ben helt ud, når du sidder eller ligger ned. Genoptræning I de første to uger tilrettelægger vores fysioterapeuter din genoptræning. Herefter foregår din genoptræning i kommunalt regi. Komplikationer Hos en lille procentdel af patienterne er operationen forbundet med risici eller komplikationer: • Hyppigst ses hævelse og ansamling. Disse kan modvirkes ved at have benet højt, når du sidder eller ligger. Det kan forekomme, at hævelsen først viser sig efter nogle dage. • Der kan forekomme misfarvninger af huden omkring knæet. Din knæbøjningsstyrke kan blive nedsat med få procent. Det har dog ingen praktisk betydning. • Der er risiko for dannelse af arvæv eller irritation af slimhindevæv i dit knæ, hvilket vil formindske din bevægelse. Dette kan modvirkes ved at følge din genoptræning og ved at sørge for at strække benet helt ud allerede fra første dag. • Der kan komme ændret følesans eller føleforstyrrelser af et hudområde omkring knæet eller på skinnebenet. I nogle tilfælde mindskes føleforstyrrelserne med tiden, og hos andre er føleforstyrrelserne vedvarende. • Sårbetændelse, årebetændelse eller blodpropper i underbenet er sjældne, men det kan forekomme. • Efter operationen skal du være opmærksom på infektionstegn. 5