Rygcenter Syddanmark Spis proteinrig kost Du kan selv forberede dig på operationen ved at spise proteinrig mad. Protein findes fx i kød, bønner, æg og mælkeprodukter. Svar på prøver Hvis du har fået taget blodprøver eller andre prøver ved forundersøgelsen, og de afviger fra det nor- male, ringer vi til dig. Forbered din hjemkomst Du må ikke selv køre hjem, så du skal arrangere, at nogen henter dig på sygehuset. Du må gerne sidde i en bil. Hvis du er indlagt på et andet sygehus, sør- ger vi for at bestille transport til dig. På sygehuset Når du er på sygehuset, sker der meget på kort tid. Vi forsøger at holde dig og dine pårørende godt in- formeret undervejs, og du er altid velkommen til at stille spørgsmål. Før operationen Du bliver indlagt på Rygkirurgiske Senge på dagen for operationen. Når du ankommer, fortæller vi, hvornår du skal opereres. Der kan opstå ventetid, men vi holder dig orienteret undervejs. Hvis du skal have fjernet hår i operationsområdet, gør vi det. Vi taler også med dig, om du har brug for hjælp til genoptræning fra din kommune efter opera- tionen. Sådan foregår operationen Du skal være vågen under operationen, så vi kan tale med dig under operationen. Du bliver lokalbe- døvet, hvilket kan gøre lidt ondt. Du får også smertestillende og døsende medicin. Når bedøvelsen virker, fører vi 1-2 nåle ind i den hvirvel, der er faldet sammen, gennem et lille snit i huden. Så sprøjter vi 2-3 ml knoglecement ind i ryg- hvirvlen. Vi tager røntgenbilleder af din ryg under- vejs, så vi kan se, at vi sprøjter cementen ind det rette sted. Når vi sprøjter knoglecementen ind i din ryg, kan det gøre ondt. Smerten er dog relativ mild og varer få sekunder. Operationen varer cirka 1 time. Operationens resultat De fleste, men desværre ikke alle, oplever, at ope- rationen lindrer deres smerter. Mulige komplikationer Ved alle operationer er der risiko for komplikationer. Komplikationer og risici ved denne operation kan være: nerveskader, fordi der under operationen siver knoglecement ud fra den sammenfaldne ryghvir- vel betændelse i operationssåret knoglebetændelse lungekomplikationer som fx blodpropper. Efter operationen Efter operationen bliver du kørt på sengeafsnittet. Du skal blive liggende på din ryg i 1 time i sengeaf- snittet. Du kan forvente at blive udskrevet samme dag, når vi vurderer, at du er klar til det. Vær aktiv Vi vil så hurtigt som muligt hjælpe dig med at komme ud af sengen, da det mindsker risikoen for komplikationer. Vær opmærksom på, at du kan være svimmel efter operationen, derfor skal du have hjælp fra os første gang, du skal ud af sengen. Når du har været oppe et par gange med hjælp fra personalet, kan du selv gå på badeværelset og gå ture på afdelingen. Side 2/3 Mat. nr.: 107847 | 25.06.2025
Download PDF fil