Information Du skal have foretaget en operation med udskiftning eller fjernelse af din brystprotese. Indlæggelse Du møder fastende til indlæggelse og har været i bad om morgenen på operationsdagen. Inden operationen - i afdelingen På operationsdagen skal du tage et brusebad inkl. hårvask samt fjerne hårene i armhulen med en hårtrimmer. Du må ikke bruge en skraber, da du kan få små sår og rifter. Har du ingen hårtrimmer, kan du låne én på afdelingen, når du kommer. Du får operationstøj udleveret og knælange strømper. Disse skal du have på indtil udskrivelse. Du får evt. medicin, som anæstesilægen har ordineret. Selve operationen Det er individuelt, om der er behov for dræn efterfølgende. Drænet fjernes som regel døgnet efter, når produktionen af væske er aftaget. Mobilisering og smerter Protesehulen er allerede dannet fra tidligere operation. Derfor kan det være meget individuelt mht. smertebehandling. Du får fast smertestillende medicin under indlæggelsen. Det er vigtigt, at du allerede fra operationsdagen kommer ud af sengen og er oppegående. Restriktioner • Du skal undgå tunge løft i 4 uger. • Du skal bære sports-bh i 2 måneder døgnet rundt. • Du må tidligst ligge på siden og på maven 2 uger efter operationen. • Motion må genoptages efter 4 uger, dog først hård fysisk belastning efter 6 uger. • Af hensyn til evt. dræn, skal du være påpasselig i forbindelse med bad, således at forbinding og dræn ikke bliver våde. 2
Download PDF fil