Information Dagkirurgisk operationsafsnit B130 ligger fysisk placeret på Vejle Sygehus, i Bygning B, Beriderbakken, 3. sal. Afsnittet modtager kun dagkirurgiske patienter. Der er fælles venteareal på gangen uden for afsnittet. Operationsdagen Du skal møde på Dagkirurgisk operationsafsnit B130 på det mødetidspunkt, der er angivet i dit indkaldelsesbrev. Ved ankomst Ved din ankomst bedes du venligst melde dig ved sekretæren i skranken, og herefter tage plads i ventearealet. Der kan forekomme ventetid, så det vil være en god idé at medbringe noget læsestof. Du vil blive modtaget af en sygeplejerske, som vil tage sig af dig. Herefter vil du få et aflåst skab til dit tøj og dine personlige ejendele. Lad dog venligst vigtige værdigenstande blive hjemme. Pårørende Pårørende kan opholde sig i sygehusets velkomstbygning, hvor der også er mulighed for at købe mad og drikke. Din ledsager er også velkommen til at forlade sygehuset, - aftal da tidspunkt for afhentning eller efterlad et telefonnummer. Mad Vi kan tilbyde dig et let måltid i løbet af dagen. 2
Information Smertestillende Du skal have købt smertestillende paracetamol (Panodil, Pinex eller Pamol) til den videre smertebehandling som aftalt ved forundersøgelsen. Transport Du skal selv sørge for transport til og fra sygehuset. Har du været i fuld bedøvelse, må du ikke selv køre bil. Telefon Af hensyn til støjniveau, må der ikke ringes i mobiltelefon i ventearealet. Har du brug for at ringe, er der mulighed for at gøre dette ude på gangen, og ellers er vi behjælpelige med dette. Med venlig hilsen Personalet Dagkirurgisk Operationsafsnit B130 Telefon 7940 5560 3